Gå videre til hovedindholdet

Bror

I dag er det hans fødselsdag. Min Brors. Ham jeg savner. Ham der ikke længere er i mit liv - efter hans valg.

Han ville hade dette blog-indlæg. Men han ved ikke det findes og jeg skriver det ikke til ham. Jeg skriver det til mig selv. Fordi han, og fraværet af ham, er en del af mit liv. En del der af og til fylder meget og andre gange ikke fylder noget.

Og her for tiden, fylder det meget.

Min ældste søn sad og bladrede foto-albums hos mine forældre forleden dag. Og flere af os andre larmende familiemedlemmer kiggede med over skulderen, og pegede og grinede og fortalte anekdoter til fotografierne. Om tiden og personerne og hvad der blev gjort og sagt.

Undtagen ved fotos af Bror.

Men jeg ved at alle tænkte deres. Og hos os alle, gør det ondt. På forskellige måder. Jeg så hans træk og hans smil og hvor meget mine sønner ligner ham. Og hvor meget Bror og jeg ligner hinanden. 'De møllerske øjne' kalder min Far det. Men jeg husker ikke længere lyden og tonen af hans stemme.

Og mens den larmende familie larmede videre i rask trav forbi Bror, mærkede jeg bare hullet vokse. Hullet efter ham, der valgte os alle fra og en anden familie til.

Og af og til forstår jeg ham godt.

Jeg håber han er omgivet af mennesker der elsker ham. Og passer på ham. Og sætter pris på ham.
Jeg håber han trives og at han ikke savner mig lige så meget som jeg savner ham.
Jeg håber hans børn er raske og dejlige og at de bringer ham lykke.
Jeg håber hans hustru er der for ham.
Jeg håber han føler sig hel og i fred.
Jeg håber han lever i lykke med hans valg.

Hvad andet kan jeg gøre?

I dag er det hans fødselsdag. Min Brors. Og jeg sender ham tanker og kærlighed tværs over øen. Og selvom han ikke vil ha det, så sender jeg det alligevel.


Kommentarer

  1. Trist historie på mange måder og så alligevel ikke. En fin måde at handle på når sådanne ting sker i familien. Tak fordi du lov os se ind til den del af dig. Og tillykke med ham.

    SvarSlet
  2. Kærlige og varme tanker til jer begge!!

    SvarSlet
  3. Det er et uforståeligt valg han har truffet og umuligt at acceptere.
    Jeg kan genkende din situation og sender dig et cyberknus.

    SvarSlet

Tilføj en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Når en plagsom ryg ikke kan stå i vejen for éns vilje

Så - nu står de for døren. Feriedagene altså.. Og selv om ryggen lider stadig, så er glæden stor :-) For med feriedage følger: eget tempo, egne sager, gode sysler, dimsen rundt og strik. Og dejlige aftaler, ikke mindst. Og kun meget lidt pligter :-)

Og så har jeg jo fået en ny bedste ven: Kiropraktoren. Det har været (og vil fortsat nok også være) en pinefuld omgang, det bekendtskab. Men hun gør et eller andet, der trods alt giver mig håb om et liv efter denne plage..

Hun hiver og flår og får det til at sige knæk. Også steder, hvor man tænker det måske ikke skulle sige knæk.. Men det føles befriende. Det føles som vejen frem. Hun er så afgjort min nye bedste ven.


Lidt strik ad gangen..
Jeg strikker på Line Break.. Jeg er på maaange masker nu og jeg har kun en 60 cm pind.. Tænker lidt på om den vil briste? Jeg vil strikke forsigtigt og håbe på, at pinden er bæredygtig..
(Line Break havde jeg luret på et stykke tid, men det var Unikarinas helt vidunderlige udgave, der fik skubbet garnet p…

Hækle-fotos-spam eller hvordan hækleriet overtog den kreative tid

Jeg rydder lidt op i mine fotos.. og finder heri et mønster over min kreative rejse, der jo har været lidt mager, det sidste halvandet års tid. Og så finder jeg, at helt mager har den heller ikke været. Jeg har ikke strikket (så meget), nej - men jeg har hæklet :-)

Jeg var jo igang med det gigantiske projekt i vinter / forår 2015, der bestod af en ukuelig mængde af olde-firkanter. Kæmpe arbejde, meget garn, virkelig flot resultat.

Så blev det lige vasket før det skulle tages i brug - og med vasken fik jeg flere huller i tæppet, end der var før vasken.. meget ærgerligt..



Reparerede på det dog og bruger det i dag som sengetæppe - i gæsteværelset. Det skal lige nævnes at det lå i skammekrogen et halvt års tid, før jeg fandt stoppenålen frem.

Og som skulle jeg råde bod på miséren, så fortsatte hæklingen. Kan ikke rigtig helt gennemskue rækkefølgen, men jeg har produceret klude og håndklæder og endnu et tæppe. Og sat mig ind i bomuldsgarnets verden, jeg ellers hidtil har holdt mig lidt fra…

Novembernoter på falderebet

I følge min blog er november en meget kort måned. Sådan ca 4 måske 5 indlæg kort..Har søgt lidt desperat efter fotograferbare elementer omkring mig i disse dage. Og det har klart inspireret mig. Sådan ud i tanker om at alt man lægger ud vel ikke behøver at være lige smukt? For det er jo smukke billeder man normalt ønsker at dele på sin blog. Og naturligvis da. Især når det er en strikke blog :-)Og udfordringen er så nu i disse novembernoter at fange noget i verden omkring mig, der ikke nødvendigvis har med strik at gøre. Og det er altså ikke lige smukt hele tiden. Mine muligheder?
En mørk forhave (ligesom i meget mørk forhave), en computerskærm, et kundemøde, en våd rygehave ved kontoret, en træt familie.. eller en selfie der er gavmild med de sorte render under øjnene.. nej, vel?Så det blev den våde have på min arbejdsplads..