Gå videre til hovedindholdet

Zig-Striber færdig..

Den har været færdig et par uger nu. Min Zig-Striber Kjole. Faktisk faldt den overraskende hurtigt af mine pinde, og da det skete undrede jeg mig lidt over, at jeg hidtil har holdt mig fra at strikke kjoler (selvfølgelig med undtagelse af Sweater-Kjolen, men den er jo lissom en Sweater, ik?)

Jeg havde en krystalklar design-idé. Men den blev ikke rigtig udfoldet i det færdige produkt :-) Sådan kan det gå, når zig-zag striberne fordrejer strikkefastheden, og når striberne får et helt andet udtryk end tiltænkt...

Det var vigtigt for mig, at striberne blev voksen-striber. Og jeg var også blind i starten af strikkeprocessen.. For nej - det er ikke voksen-striber - det kan enhver da se.

Men jeg synes egentlig den er blevet meget fin alligevel.
Her lidt fotos fra strikkeriet og fremdriften heri - i baglæns rækkefølge:

Færdig kjole, med I-Cord kant:
Ærme-strik:
En kjole der vokser:
Jeg havde også et andet mål for kjolen og dens striber - og det var at den skulle være flatterende for kroppen der bær den.
Og det er den så afgjort blevet :-)

Nå - men når en design-idé drejer i en uventet retning og pludselig går sine egne veje, er der heldigvis en masse læring i det,. Derfor er jeg nu helt klar til at starte op på den kjole jeg i virkeligheden gerne ville lave!

Og når det er gjort - så kommer der sikkert en opskrift ud af det :-)

Kommentarer

  1. Den er superflot - kunne sagtens forestille mig, at den sidder rigtig pænt på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak - og jo, den sidder rigtig flot på :-)

      Slet
  2. Voksenstriber.. Ha, ha. Det ord kender jeg ikke.
    Det er en smuk kjole dine pinde bestemte sig for at strikke;).

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo tak :-) Og der findes mange slags striber, tænker jeg... :-)

      Slet
  3. Den er rigtig fin - men hvad i al verden er voksen-striber? De ser meget seriøse ud.....

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Strikketøjet der så gerne ville strikkes fri af pindene

Det går fremad, selvom tiden er knap til dette som jeg elsker mest at foretage mig.. Poncho Fall vers. 2.0 gør sig til, og glæder sig til at møde livet udenfor huset. Hovedtanken bag Poncho Fall designet er, at man ikke  skal fanges og fastholdes i masser af strik og med arme der er totalt u-funktionsdygtige - som man typisk gør i traditionelle ponchoer. Nej, i denne har man stadig arme og kan dermed både have en overjakke på, tage en taske på skulderen og holde én i hånden, uden man får spat af konstant af forsøge at finde liv og bevægelsesfrihed. For at kunne frede det frie menneskes ret til armbevægelser, stopper jeg op et stykke efter skuldersømmen er lavet, og strikker resten frem og tilbage - først forstykke og siden bagstykke. Og selvom den jo så er åben i siderne, så fungerer det super optimalt - man får alt det gode fra en poncho, men ingen klaustrofobi. Når jeg deler arbejdet, betyder det også at der må være kanter på hver side af begge stykker. I Poncho Fall v...

Bagsiden

Efter at have læst Signest indlæg forleden, tænkte jeg over det der med bagsiden af strik.. For jeg har nemlig også fået at vide, at når der strikkes fler-farve-strik, så skal bagsiden være lige så smuk som forsiden. Jeg har fået det fortalt at min norske svigermor, der jo som norsk kvinde har haft pinde, uld og fler-farve-strik mellem fingrene fra barnsben. Mindste-manden  har fået en ny gense fra hans norske sted-farmor (og denne er selvfølgelig også et mesterværk!). Og den har hængt på ham siden han fik den i julen :-) Og også på denne ser jeg jo tydeligt svigermors ord i praksis: Her er ikke tale om hæftede eller snoede tråde på bagsiden! Her er tale om tråde, der lægger sig perfekt i arbejdet :-) Hun er simpelthen en mester :-) Jeg forsøger selv at efterleve 'reglen'. Men jeg er mange år bagud, i forhold til at nå ovenstående standard.. Til gengæld har jeg lagt mærke til, at der i de norske mønstre sjældent er mange masker mellem farveskiftene og det er jo...

Er det jul?

Julen her i huset.. igen i år kommer julen sent. Tiden er for nærig til at jule; dog gavmild nok til at juletræet kom end i varmen. Pynten udestår for nuværende.. Julehyggen og julefreden er endnu ikke ankommet. Først er der 8 dages arbejde der skal klares på 4 dage, en stor familie-fødselsdags-komsammen, en lille familie-fødselsdags-komsammen, julegave-indkøb, delebarns-logistik og indkøb af julemad.. Jeg satser på julestemning den 24. december.. Og på et pyntet juletræ.