Gå videre til hovedindholdet

Zig-Striber færdig..

Den har været færdig et par uger nu. Min Zig-Striber Kjole. Faktisk faldt den overraskende hurtigt af mine pinde, og da det skete undrede jeg mig lidt over, at jeg hidtil har holdt mig fra at strikke kjoler (selvfølgelig med undtagelse af Sweater-Kjolen, men den er jo lissom en Sweater, ik?)

Jeg havde en krystalklar design-idé. Men den blev ikke rigtig udfoldet i det færdige produkt :-) Sådan kan det gå, når zig-zag striberne fordrejer strikkefastheden, og når striberne får et helt andet udtryk end tiltænkt...

Det var vigtigt for mig, at striberne blev voksen-striber. Og jeg var også blind i starten af strikkeprocessen.. For nej - det er ikke voksen-striber - det kan enhver da se.

Men jeg synes egentlig den er blevet meget fin alligevel.
Her lidt fotos fra strikkeriet og fremdriften heri - i baglæns rækkefølge:

Færdig kjole, med I-Cord kant:
Ærme-strik:
En kjole der vokser:
Jeg havde også et andet mål for kjolen og dens striber - og det var at den skulle være flatterende for kroppen der bær den.
Og det er den så afgjort blevet :-)

Nå - men når en design-idé drejer i en uventet retning og pludselig går sine egne veje, er der heldigvis en masse læring i det,. Derfor er jeg nu helt klar til at starte op på den kjole jeg i virkeligheden gerne ville lave!

Og når det er gjort - så kommer der sikkert en opskrift ud af det :-)

Kommentarer

  1. Den er superflot - kunne sagtens forestille mig, at den sidder rigtig pænt på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak - og jo, den sidder rigtig flot på :-)

      Slet
  2. Voksenstriber.. Ha, ha. Det ord kender jeg ikke.
    Det er en smuk kjole dine pinde bestemte sig for at strikke;).

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo tak :-) Og der findes mange slags striber, tænker jeg... :-)

      Slet
  3. Den er rigtig fin - men hvad i al verden er voksen-striber? De ser meget seriøse ud.....

    SvarSlet

Tilføj en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Når en plagsom ryg ikke kan stå i vejen for éns vilje

Så - nu står de for døren. Feriedagene altså.. Og selv om ryggen lider stadig, så er glæden stor :-) For med feriedage følger: eget tempo, egne sager, gode sysler, dimsen rundt og strik. Og dejlige aftaler, ikke mindst. Og kun meget lidt pligter :-)

Og så har jeg jo fået en ny bedste ven: Kiropraktoren. Det har været (og vil fortsat nok også være) en pinefuld omgang, det bekendtskab. Men hun gør et eller andet, der trods alt giver mig håb om et liv efter denne plage..

Hun hiver og flår og får det til at sige knæk. Også steder, hvor man tænker det måske ikke skulle sige knæk.. Men det føles befriende. Det føles som vejen frem. Hun er så afgjort min nye bedste ven.


Lidt strik ad gangen..
Jeg strikker på Line Break.. Jeg er på maaange masker nu og jeg har kun en 60 cm pind.. Tænker lidt på om den vil briste? Jeg vil strikke forsigtigt og håbe på, at pinden er bæredygtig..
(Line Break havde jeg luret på et stykke tid, men det var Unikarinas helt vidunderlige udgave, der fik skubbet garnet p…

Hækle-fotos-spam eller hvordan hækleriet overtog den kreative tid

Jeg rydder lidt op i mine fotos.. og finder heri et mønster over min kreative rejse, der jo har været lidt mager, det sidste halvandet års tid. Og så finder jeg, at helt mager har den heller ikke været. Jeg har ikke strikket (så meget), nej - men jeg har hæklet :-)

Jeg var jo igang med det gigantiske projekt i vinter / forår 2015, der bestod af en ukuelig mængde af olde-firkanter. Kæmpe arbejde, meget garn, virkelig flot resultat.

Så blev det lige vasket før det skulle tages i brug - og med vasken fik jeg flere huller i tæppet, end der var før vasken.. meget ærgerligt..



Reparerede på det dog og bruger det i dag som sengetæppe - i gæsteværelset. Det skal lige nævnes at det lå i skammekrogen et halvt års tid, før jeg fandt stoppenålen frem.

Og som skulle jeg råde bod på miséren, så fortsatte hæklingen. Kan ikke rigtig helt gennemskue rækkefølgen, men jeg har produceret klude og håndklæder og endnu et tæppe. Og sat mig ind i bomuldsgarnets verden, jeg ellers hidtil har holdt mig lidt fra…

Novembernoter på falderebet

I følge min blog er november en meget kort måned. Sådan ca 4 måske 5 indlæg kort..Har søgt lidt desperat efter fotograferbare elementer omkring mig i disse dage. Og det har klart inspireret mig. Sådan ud i tanker om at alt man lægger ud vel ikke behøver at være lige smukt? For det er jo smukke billeder man normalt ønsker at dele på sin blog. Og naturligvis da. Især når det er en strikke blog :-)Og udfordringen er så nu i disse novembernoter at fange noget i verden omkring mig, der ikke nødvendigvis har med strik at gøre. Og det er altså ikke lige smukt hele tiden. Mine muligheder?
En mørk forhave (ligesom i meget mørk forhave), en computerskærm, et kundemøde, en våd rygehave ved kontoret, en træt familie.. eller en selfie der er gavmild med de sorte render under øjnene.. nej, vel?Så det blev den våde have på min arbejdsplads..