Gå videre til hovedindholdet

Silkegrå i Sand /Silk Gray in Sand

(in English below)

Sjalet Silkegrå er ved at tage form i Sand. Opskriften angiver to farver - en mørk grå og en lidt lysere grå til blonden. Her forsøger jeg mig med tre farver + en 'klat' af en fjerde. Fra en lys sandfarve til en mørkere sandfarve og med en blonde i creme. Og så en enkelt række (=4 rk.) gammel-rosa.

Jeg er meget godt tilfreds..


Glæder mig til at strikke blonde-kanten - og det bliver snart. Og jeg glæder mig til at overrække det til min Moster, der ingen idé har om hvad jeg har gang i. Og det gør det endnu mere spændende :-)


Forresten - sjalet er min egen opskrift, og du kan købe den på Ravelry, eller på siden Designs her på bloggen.





(In English:)
The shawl Silk Gray is coming along in Sand. The pattern says two colors - a dark gray and a lighter gray for the lace. Here I try with three colors + a splash of a fourth. From light sand, to a darker shade of sand and with the lace in creme color. And then a single row (=4rows) in pale rose.

I am satisfied..

I look forward to knit the lace edge - and it will be soon. And I look forward to hand it over to my Aunt, that has no idea about this project. And it makes it even more exciting :-)


By the way - the shawl is my own pattern, and you can buy it on Ravelry, or on the page Designs here on my blog.

Kommentarer

  1. Hvor er det flot - heldige moster.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have :-)
      Jeg er i fuld sving med blonde-kanten - så der er ikke så længe til sjalet kan vaskes, blokkes og pakkes, og sendes over til min kære Moster. Jeg glæder mig..

      Slet

Tilføj en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

No-name-poncho

Jeg byder klart december velkommen :-) Og i år ser det foreløbigt ud til, at jeg har lidt mere styr på tingene end jeg havde sidste år..

Og ellers er jeg landet med et nyt design. Er dog bare ikke helt færdig med renskrivningen af opskriften - men derfor kan jeg vel godt vise den lidt frem :-)


Oh jo - det blev en poncho - og jeg elsker den. Den er strikket i det nye garn Valmue fra Tante Grøn. Og det er så lækkert! Det fælder - jovist - men det gør absolut ingenting. Garnet er fantastisk at strikke op og herligt at iklæde sig (og dette er ikke et sponsoreret indlæg :-))

Jeg havde tre ønsker med denne poncho (som jeg endnu ikke har navngivet..):
1. Højhalset
2. Med struktur
3. Bevægelsesfrihed til armene

Sidstnævnte er løst sådan her:

Og det fungerer bare!

Så lidt decemberkulde vil ikke skræmme mig - den kan bare komme an, når efterårsvarmen svinder!

Novembernoter på falderebet

I følge min blog er november en meget kort måned. Sådan ca 4 måske 5 indlæg kort..Har søgt lidt desperat efter fotograferbare elementer omkring mig i disse dage. Og det har klart inspireret mig. Sådan ud i tanker om at alt man lægger ud vel ikke behøver at være lige smukt? For det er jo smukke billeder man normalt ønsker at dele på sin blog. Og naturligvis da. Især når det er en strikke blog :-)Og udfordringen er så nu i disse novembernoter at fange noget i verden omkring mig, der ikke nødvendigvis har med strik at gøre. Og det er altså ikke lige smukt hele tiden. Mine muligheder?
En mørk forhave (ligesom i meget mørk forhave), en computerskærm, et kundemøde, en våd rygehave ved kontoret, en træt familie.. eller en selfie der er gavmild med de sorte render under øjnene.. nej, vel?Så det blev den våde have på min arbejdsplads..

Når en plagsom ryg ikke kan stå i vejen for éns vilje

Så - nu står de for døren. Feriedagene altså.. Og selv om ryggen lider stadig, så er glæden stor :-) For med feriedage følger: eget tempo, egne sager, gode sysler, dimsen rundt og strik. Og dejlige aftaler, ikke mindst. Og kun meget lidt pligter :-)

Og så har jeg jo fået en ny bedste ven: Kiropraktoren. Det har været (og vil fortsat nok også være) en pinefuld omgang, det bekendtskab. Men hun gør et eller andet, der trods alt giver mig håb om et liv efter denne plage..

Hun hiver og flår og får det til at sige knæk. Også steder, hvor man tænker det måske ikke skulle sige knæk.. Men det føles befriende. Det føles som vejen frem. Hun er så afgjort min nye bedste ven.


Lidt strik ad gangen..
Jeg strikker på Line Break.. Jeg er på maaange masker nu og jeg har kun en 60 cm pind.. Tænker lidt på om den vil briste? Jeg vil strikke forsigtigt og håbe på, at pinden er bæredygtig..
(Line Break havde jeg luret på et stykke tid, men det var Unikarinas helt vidunderlige udgave, der fik skubbet garnet p…