Strixerier

I dag er det hans fødselsdag. Min Brors. Ham jeg savner. Ham der ikke længere er i mit liv - efter hans valg. Han ville hade dette blog-indlæg. Men han ved ikke det findes og jeg skriver det ikke til ham. Jeg skriver det til mig selv. Fordi han, og fraværet af ham, er en del af mit liv. En del der af og til fylder meget og andre gange ikke fylder noget. Og her for tiden, fylder det meget. Min ældste søn sad og bladrede foto-albums hos mine forældre forleden dag. Og flere af os andre larmende familiemedlemmer kiggede med over skulderen, og pegede og grinede og fortalte anekdoter til fotografierne. Om tiden og personerne og hvad der blev gjort og sagt. Undtagen ved fotos af Bror. Men jeg ved at alle tænkte deres. Og hos os alle, gør det ondt. På forskellige måder. Jeg så hans træk og hans smil og hvor meget mine sønner ligner ham. Og hvor meget Bror og jeg ligner hinanden. 'De møllerske øjne' kalder min Far det. Men jeg husker ikke længere lyden og tonen af hans stemme....

Det var en morgen i regn i dag og mens lyset var ved at bryde frem på Nørregade, gik jeg og kiggende ned (bl.a. for at undgå vandpytter), på vej til job. Med hovedet fuld af tanker og planer og tanker der var alle andre steder henne, end lige dér. Lige indtil jeg hørte sangen, som hører denne dag til. Og da jeg kiggede op, så jeg dem. Unger i Sankta Lucia optog. Jeg ved ikke hvorfor, men det trak mig øjeblikkeligt til nuet og rørte mig et meget dybt sted. Det var som om tiden stod stille, mens børnene i hvidt, med lys i hænderne, sang. Og da de havde passeret, var dagen ny. Og jeg var ændret på et øjeblik. Fra at være 'ude af mig selv', fandt jeg hjem på et split-sekund. Tak for det.

Blog-land flyder over af jule-tid. Blog-land er rød og fuld af søde sager. Og her kan jeg læse om og se på jule-ting og jule-hygge og jule-ønsker og jule-mænd og jule-idéer og jule-mode og alt-muligt-der-på-en-eller-anden-måde-har med julen at gøre.. og som er (= skal være) meget pænt og rigtigt. Jeg ser ikke så meget om jule-fnidder og bøvl når der skal arrangeres hvor og hvem og hvorfor at jule-aften skal tilbringes. Og heller ikke så meget om dem, der ikke har nogen at tilbringe julen med. Og heller ikke noget om dem, der ikke har midler til at skabe denne pæne jule-illusion, der egentlig er både oppustet og temmelig dyr. Og slet ikke noget om dem, der mærker melankolien over julen, eller dem der rammes af sorgen, fordi der er et særligt menneske, der ikke længere er og som de derfor ikke længere kan tilbringe højtiden sammen med. ... Jeg er med på illusions-holdet. Jeg har allerede brugt alt for mange penge og har endnu ikke en brøkdel af gaverne i hus. Og jeg klynger mig til ...

Væk, bliver de, hele tiden. Og det er altid p 4,5 der bliver væk. Jeg husker ikke hvor mange rundpinde str. 4,5 jeg har købt gennem tiden. I ædeltræ, i metal (Addi, naturligvis), i 40 cm, 60 cm.. you name it! Og hvordan kan det så være, at der aldrig står nogen i det dertil indrettede strikke-pinde-glas? Andre (glemte) projekter, kunne jo optage et par stykker. Så da jeg igen forleden manglede en p 4,5, måtte jeg gå til bunden af skabet og de muleposer der er gemt af vejen der. Jeg fandt ikke nogen p 4,5. Men jeg fandt noget helt andet - der hurtigt fik mine tanker på andre baner (tadaa): Det Første hækleprojekt ! Hæklenål, hæftenål og saks fundet frem. Tæppe nu med hæftede ender og fin kant. Tæppe færdigt. (Eller 'tæppe' er måske så meget sagt. Men det vil sikkert se perfekt ud, slænget på en havestol på terrassen, når den tid kommer igen..) Og nu har jeg glemt alt om det projekt jeg ledte efter pinde til (det bliver genoptaget efter næste besøg hos Rasmil...

Færdig, lækker og i brug. Klædelig, varm og hyggelig sweater. Sjov at strikke, med gode detaljer - som skulderne fx. Garn og opskrift kan varmt anbefales! Opskriften er fra 100% Rain / aka Veera Garnet er Lama Uld 1/2, shoppet hos Rasmilla Garn  (ny portion garn i ny farve er allerede indkøbt og taget i brug...og jo, det er en grå, men en mørk én :-)

Sidste weekends projekt? Det var det dér med i-syning af mærker .. Det lykkedes mig at sætte mærke i to trøjer (ja, to!).. Og så rakte den tålmodighed ikke længere.. Hvad sker der lige med de der synåle og hvad med sytråd? Det er alt for magert til mine fingre og mit temperament! Det er for omstændigt! Det er alt alt for irriterende! Men de skal jo i, de mærker. Så jeg må indse, at jeg skal testes igen og igen. Har dog valgt, at der ikke er noget pres på at få noget færdigt, til noget bestemt tidspunkt. Så det bliver til et mærke i ny og næ. På dage hvor mit overskud er totalt, og hvor det ikke gør noget, at jeg udmattes af i-syning af to mærker.. Nå - men her er resultatet fra i søndags: (Det er nu ret fedt med mærker i :-)

Jeg har et lille strik-relateret projekt her i weekenden. Det involverer disse: Længe har jeg tænkt og endelig fik jeg bestilt. Nu er de lavet, sendt og modtaget :-)  Så må jeg se hvor langt min tålmodighed rækker, med nål og tråd..