Gå videre til hovedindholdet

Kampen for et øjeblik

Hele ugen er der én stor bekymring, der har fulgt mig: Hvordan får jeg tilkæmpet mig et øjeblik, som bare er til mig og mit strik? Jeg fandt aldrig øjeblikket, før det kom til mig, helt uventet, her til eftermiddag.


Trods huset fuld af legende drenge i 8-års alderen (min egen + to af hans kammerater) og to teenagere i kulissen, fandt jeg ro med mig selv i mit køkken og med mit strikketøj. Med tid ind i mellem pindene til lidt tør-strikning. Og dejlig varm kaffe til :-) Sådan falder tingene nogen gange uventet til én. Tak for det :-)

Kommentarer

  1. Det lyder som en rigtig dejlig eftermiddag Rikke. Godt roen kunne finde dig, når du ikke kunne finde den:O

    SvarSlet
  2. Dejligt med en lille strikketidslomme.

    Tak for din kommentar på min blog - den gjorde nemlig, at jeg kunne finde din. :-)

    SvarSlet
  3. @Ulla - det var en dejlig eftermiddag :-)
    @Erika - selv tak :-) Fandt din ved et tilfælde, du ved, fra en anden blog - hvilken husker jeg ikke..

    SvarSlet
  4. det er bare så dejligt, når tingene flasker sig - og tid til at strikke er et absolut MUST ;o)
    Kh Karen

    SvarSlet
  5. Hvor skønt, man sætter virkelig pris på det, når det sådan kommer til en helt uventet.
    Håber vi ses snart.

    SvarSlet

Tilføj en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

No-name-poncho

Jeg byder klart december velkommen :-) Og i år ser det foreløbigt ud til, at jeg har lidt mere styr på tingene end jeg havde sidste år .. Og ellers er jeg landet med et nyt design. Er dog bare ikke helt færdig med renskrivningen af opskriften - men derfor kan jeg vel godt vise den lidt frem :-) Oh jo - det blev en poncho - og jeg elsker den. Den er strikket i det nye garn Valmue fra Tante Grøn . Og det er så lækkert! Det fælder - jovist - men det gør absolut ingenting. Garnet er fantastisk at strikke op og herligt at iklæde sig (og dette er ikke et sponsoreret indlæg :-)) Jeg havde tre ønsker med denne poncho (som jeg endnu ikke har navngivet..): 1. Højhalset 2. Med struktur 3. Bevægelsesfrihed til armene Sidstnævnte er løst sådan her: Og det fungerer bare! Så lidt decemberkulde vil ikke skræmme mig - den kan bare komme an, når efterårsvarmen svinder!

Hækle-fotos-spam eller hvordan hækleriet overtog den kreative tid

Jeg rydder lidt op i mine fotos.. og finder heri et mønster over min kreative rejse, der jo har været lidt mager, det sidste halvandet års tid. Og så finder jeg, at helt  mager har den heller ikke været. Jeg har ikke strikket (så meget), nej - men jeg har hæklet :-) Jeg var jo igang med det gigantiske projekt i vinter / forår 2015, der bestod af en ukuelig mængde af olde-firkanter. Kæmpe arbejde, meget garn, virkelig flot resultat. Så blev det lige vasket før det skulle tages i brug - og med vasken fik jeg flere huller i tæppet, end der var før vasken.. meget ærgerligt.. Reparerede på det dog og bruger det i dag som sengetæppe - i gæsteværelset. Det skal lige nævnes at det lå i skammekrogen et halvt års tid, før jeg fandt stoppenålen frem. Og som skulle jeg råde bod på miséren, så fortsatte hæklingen. Kan ikke rigtig helt gennemskue rækkefølgen, men jeg har produceret klude og håndklæder og endnu et tæppe. Og sat mig ind i bomuldsgarnets verden, jeg ellers hidtil har hold

Novembernoter på falderebet

I følge min blog er november en meget kort måned. Sådan ca 4 måske 5 indlæg kort.. Har søgt lidt desperat efter fotograferbare elementer omkring mig i disse dage. Og det har klart inspireret mig. Sådan ud i tanker om at alt man lægger ud vel ikke behøver at være lige smukt? For det er jo smukke billeder man normalt ønsker at dele på sin blog. Og naturligvis da. Især når det er en strikke blog :-) Og udfordringen er så nu i disse novembernoter at fange noget i verden omkring mig, der ikke nødvendigvis har med strik at gøre. Og det er altså ikke lige smukt hele tiden. Mine muligheder? En mørk forhave (ligesom i meget mørk forhave), en computerskærm, et kundemøde, en våd rygehave ved kontoret, en træt familie.. eller en selfie der er gavmild med de sorte render under øjnene.. nej, vel? Så det blev den våde have på min arbejdsplads..