Var til arrangement i går aftes, på ældstesønnens nye skole. Han er skiftet fra gymnasiet til 10. klasse, fra Rysensteen til Det frie Gynmasium. Der er ret 'frit' :-) Følte mig lidt malplaceret og alt for fin - sådan direkte fra arbejde i dress-code-look'et. Siddende i rammer, hvor alle vægge er dækket af graffiti, med et program for aftenen, der var ret improviseret - og så midt på indre Nørrebro. Måtte lige bruge en stund på at finde mig selv i disse sære rammer.
Det er et godt sted - det mærker man på de unge mennesker. Helt tydeligt. Her er de med i alle beslutninger. Her praktiseres demokratiet i yderste konsekvens.
Han er glad for skole-skiftet, og derfor er jeg også glad. Det er ikke nemt at være 16 år, kan jeg se. Og jeg kan egentlig også godt huske det.
Det er også en alder, hvor det kan være lidt svært at være moren. Han løsriver sig, og får andre holdninger til tingene end de holdninger jeg har. Det er fedt at se, at han kan selv. Og at han tør mene noget og at han brænder for noget. Selv om det er langt fra det jeg synes og mener.. Og så oveni al den løsrivelse, eller måske mere som en del af løsrivelsen, lavede han lige stuntet i går igen, med at anderledes-gøre sit hår. Havde ellers lige bekostet en god tur til frisøren til ham. Nu er frisørens gode arbejde omdannet til noget med en mohawk /hanekam! Det er lidt svært at være moren..
Har i øvrigt strikket et par forlængede pulsvarmere (=armvarmere) i mellemtiden...
Værket er gjort i Filcolana Peruvian Highland Wool.. i favoritfarven :-)
Det er et godt sted - det mærker man på de unge mennesker. Helt tydeligt. Her er de med i alle beslutninger. Her praktiseres demokratiet i yderste konsekvens.
Han er glad for skole-skiftet, og derfor er jeg også glad. Det er ikke nemt at være 16 år, kan jeg se. Og jeg kan egentlig også godt huske det.
Det er også en alder, hvor det kan være lidt svært at være moren. Han løsriver sig, og får andre holdninger til tingene end de holdninger jeg har. Det er fedt at se, at han kan selv. Og at han tør mene noget og at han brænder for noget. Selv om det er langt fra det jeg synes og mener.. Og så oveni al den løsrivelse, eller måske mere som en del af løsrivelsen, lavede han lige stuntet i går igen, med at anderledes-gøre sit hår. Havde ellers lige bekostet en god tur til frisøren til ham. Nu er frisørens gode arbejde omdannet til noget med en mohawk /hanekam! Det er lidt svært at være moren..
Har i øvrigt strikket et par forlængede pulsvarmere (=armvarmere) i mellemtiden...
Værket er gjort i Filcolana Peruvian Highland Wool.. i favoritfarven :-)
Hvor er det skønt at læse om en mor´s betænkeligheder, glæder og bekymringer - her fra sidelinjen ;O) Mine "drenge" er nu 29 og 32, så jeg HAR været der! Tro mig en dag vil du sukke efter den tid - nyd den med alle facetterne ;O)
SvarSletSuper flotte armvarmere!
Hvor kan jeg huske det, min datter var også sådan, men det er jo skønt, at de er selvstændigt tænkene mennesker.
SvarSletI dag er hun 27, har stadig egne meninger, men ser ganske 'normal' ud
Godt at høre jeres kommentarer..
SvarSlet@Kirsten - jeg vil nyde det.. så godt som jeg nu kan. Og det kan jeg da også de fleste dage. Men nogen gange er det svært :-)
@Lydert - glæder mig lidt til det 'normale' udseende igen.. tager mig selv ganske ofte i at sukke efter dengang "han var en smuk dreng med halvlange lyse lokker".. Jeg holder mig selv stangen med, at jeg selv flippede ud i temmelig vilde eksperimenter i den alder :-)