Gå videre til hovedindholdet

Fra 16-årig punk til arm-varmere

Var til arrangement i går aftes, på ældstesønnens nye skole. Han er skiftet fra gymnasiet til 10. klasse, fra Rysensteen til Det frie Gynmasium. Der er ret 'frit' :-) Følte mig lidt malplaceret og alt for fin - sådan direkte fra arbejde i dress-code-look'et. Siddende i rammer, hvor alle vægge er dækket af graffiti, med et program for aftenen, der var ret improviseret - og så midt på indre Nørrebro. Måtte lige bruge en stund på at finde mig selv i disse sære rammer.

Det er et godt sted - det mærker man på de unge mennesker. Helt tydeligt. Her er de med i alle beslutninger. Her praktiseres demokratiet i yderste konsekvens.

Han er glad for skole-skiftet, og derfor er jeg også glad. Det er ikke nemt at være 16 år, kan jeg se. Og jeg kan egentlig også godt huske det.

Det er også en alder, hvor det kan være lidt svært at være moren. Han løsriver sig, og får andre holdninger til tingene end de holdninger jeg har. Det er fedt at se, at han kan selv. Og at han tør mene noget og at han brænder for noget. Selv om det er langt fra det jeg synes og mener.. Og så oveni al den løsrivelse, eller måske mere som en del af løsrivelsen, lavede han lige stuntet i går igen, med at anderledes-gøre sit hår. Havde ellers lige bekostet en god tur til frisøren til ham. Nu er frisørens gode arbejde omdannet til noget med en mohawk /hanekam! Det er lidt svært at være moren..

Har i øvrigt strikket et par forlængede pulsvarmere (=armvarmere) i mellemtiden...
Værket er gjort i Filcolana Peruvian Highland Wool.. i favoritfarven :-)

Kommentarer

  1. Hvor er det skønt at læse om en mor´s betænkeligheder, glæder og bekymringer - her fra sidelinjen ;O) Mine "drenge" er nu 29 og 32, så jeg HAR været der! Tro mig en dag vil du sukke efter den tid - nyd den med alle facetterne ;O)

    Super flotte armvarmere!

    SvarSlet
  2. Hvor kan jeg huske det, min datter var også sådan, men det er jo skønt, at de er selvstændigt tænkene mennesker.
    I dag er hun 27, har stadig egne meninger, men ser ganske 'normal' ud

    SvarSlet
  3. Godt at høre jeres kommentarer..
    @Kirsten - jeg vil nyde det.. så godt som jeg nu kan. Og det kan jeg da også de fleste dage. Men nogen gange er det svært :-)
    @Lydert - glæder mig lidt til det 'normale' udseende igen.. tager mig selv ganske ofte i at sukke efter dengang "han var en smuk dreng med halvlange lyse lokker".. Jeg holder mig selv stangen med, at jeg selv flippede ud i temmelig vilde eksperimenter i den alder :-)

    SvarSlet

Tilføj en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Når en plagsom ryg ikke kan stå i vejen for éns vilje

Så - nu står de for døren. Feriedagene altså.. Og selv om ryggen lider stadig, så er glæden stor :-) For med feriedage følger: eget tempo, egne sager, gode sysler, dimsen rundt og strik. Og dejlige aftaler, ikke mindst. Og kun meget lidt pligter :-)

Og så har jeg jo fået en ny bedste ven: Kiropraktoren. Det har været (og vil fortsat nok også være) en pinefuld omgang, det bekendtskab. Men hun gør et eller andet, der trods alt giver mig håb om et liv efter denne plage..

Hun hiver og flår og får det til at sige knæk. Også steder, hvor man tænker det måske ikke skulle sige knæk.. Men det føles befriende. Det føles som vejen frem. Hun er så afgjort min nye bedste ven.


Lidt strik ad gangen..
Jeg strikker på Line Break.. Jeg er på maaange masker nu og jeg har kun en 60 cm pind.. Tænker lidt på om den vil briste? Jeg vil strikke forsigtigt og håbe på, at pinden er bæredygtig..
(Line Break havde jeg luret på et stykke tid, men det var Unikarinas helt vidunderlige udgave, der fik skubbet garnet p…

Hækle-fotos-spam eller hvordan hækleriet overtog den kreative tid

Jeg rydder lidt op i mine fotos.. og finder heri et mønster over min kreative rejse, der jo har været lidt mager, det sidste halvandet års tid. Og så finder jeg, at helt mager har den heller ikke været. Jeg har ikke strikket (så meget), nej - men jeg har hæklet :-)

Jeg var jo igang med det gigantiske projekt i vinter / forår 2015, der bestod af en ukuelig mængde af olde-firkanter. Kæmpe arbejde, meget garn, virkelig flot resultat.

Så blev det lige vasket før det skulle tages i brug - og med vasken fik jeg flere huller i tæppet, end der var før vasken.. meget ærgerligt..



Reparerede på det dog og bruger det i dag som sengetæppe - i gæsteværelset. Det skal lige nævnes at det lå i skammekrogen et halvt års tid, før jeg fandt stoppenålen frem.

Og som skulle jeg råde bod på miséren, så fortsatte hæklingen. Kan ikke rigtig helt gennemskue rækkefølgen, men jeg har produceret klude og håndklæder og endnu et tæppe. Og sat mig ind i bomuldsgarnets verden, jeg ellers hidtil har holdt mig lidt fra…

Novembernoter på falderebet

I følge min blog er november en meget kort måned. Sådan ca 4 måske 5 indlæg kort..Har søgt lidt desperat efter fotograferbare elementer omkring mig i disse dage. Og det har klart inspireret mig. Sådan ud i tanker om at alt man lægger ud vel ikke behøver at være lige smukt? For det er jo smukke billeder man normalt ønsker at dele på sin blog. Og naturligvis da. Især når det er en strikke blog :-)Og udfordringen er så nu i disse novembernoter at fange noget i verden omkring mig, der ikke nødvendigvis har med strik at gøre. Og det er altså ikke lige smukt hele tiden. Mine muligheder?
En mørk forhave (ligesom i meget mørk forhave), en computerskærm, et kundemøde, en våd rygehave ved kontoret, en træt familie.. eller en selfie der er gavmild med de sorte render under øjnene.. nej, vel?Så det blev den våde have på min arbejdsplads..