Gå videre til hovedindholdet

Fra 16-årig punk til arm-varmere

Var til arrangement i går aftes, på ældstesønnens nye skole. Han er skiftet fra gymnasiet til 10. klasse, fra Rysensteen til Det frie Gynmasium. Der er ret 'frit' :-) Følte mig lidt malplaceret og alt for fin - sådan direkte fra arbejde i dress-code-look'et. Siddende i rammer, hvor alle vægge er dækket af graffiti, med et program for aftenen, der var ret improviseret - og så midt på indre Nørrebro. Måtte lige bruge en stund på at finde mig selv i disse sære rammer.

Det er et godt sted - det mærker man på de unge mennesker. Helt tydeligt. Her er de med i alle beslutninger. Her praktiseres demokratiet i yderste konsekvens.

Han er glad for skole-skiftet, og derfor er jeg også glad. Det er ikke nemt at være 16 år, kan jeg se. Og jeg kan egentlig også godt huske det.

Det er også en alder, hvor det kan være lidt svært at være moren. Han løsriver sig, og får andre holdninger til tingene end de holdninger jeg har. Det er fedt at se, at han kan selv. Og at han tør mene noget og at han brænder for noget. Selv om det er langt fra det jeg synes og mener.. Og så oveni al den løsrivelse, eller måske mere som en del af løsrivelsen, lavede han lige stuntet i går igen, med at anderledes-gøre sit hår. Havde ellers lige bekostet en god tur til frisøren til ham. Nu er frisørens gode arbejde omdannet til noget med en mohawk /hanekam! Det er lidt svært at være moren..

Har i øvrigt strikket et par forlængede pulsvarmere (=armvarmere) i mellemtiden...
Værket er gjort i Filcolana Peruvian Highland Wool.. i favoritfarven :-)

Kommentarer

  1. Hvor er det skønt at læse om en mor´s betænkeligheder, glæder og bekymringer - her fra sidelinjen ;O) Mine "drenge" er nu 29 og 32, så jeg HAR været der! Tro mig en dag vil du sukke efter den tid - nyd den med alle facetterne ;O)

    Super flotte armvarmere!

    SvarSlet
  2. Hvor kan jeg huske det, min datter var også sådan, men det er jo skønt, at de er selvstændigt tænkene mennesker.
    I dag er hun 27, har stadig egne meninger, men ser ganske 'normal' ud

    SvarSlet
  3. Godt at høre jeres kommentarer..
    @Kirsten - jeg vil nyde det.. så godt som jeg nu kan. Og det kan jeg da også de fleste dage. Men nogen gange er det svært :-)
    @Lydert - glæder mig lidt til det 'normale' udseende igen.. tager mig selv ganske ofte i at sukke efter dengang "han var en smuk dreng med halvlange lyse lokker".. Jeg holder mig selv stangen med, at jeg selv flippede ud i temmelig vilde eksperimenter i den alder :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Strikketøjet der så gerne ville strikkes fri af pindene

Det går fremad, selvom tiden er knap til dette som jeg elsker mest at foretage mig.. Poncho Fall vers. 2.0 gør sig til, og glæder sig til at møde livet udenfor huset. Hovedtanken bag Poncho Fall designet er, at man ikke  skal fanges og fastholdes i masser af strik og med arme der er totalt u-funktionsdygtige - som man typisk gør i traditionelle ponchoer. Nej, i denne har man stadig arme og kan dermed både have en overjakke på, tage en taske på skulderen og holde én i hånden, uden man får spat af konstant af forsøge at finde liv og bevægelsesfrihed. For at kunne frede det frie menneskes ret til armbevægelser, stopper jeg op et stykke efter skuldersømmen er lavet, og strikker resten frem og tilbage - først forstykke og siden bagstykke. Og selvom den jo så er åben i siderne, så fungerer det super optimalt - man får alt det gode fra en poncho, men ingen klaustrofobi. Når jeg deler arbejdet, betyder det også at der må være kanter på hver side af begge stykker. I Poncho Fall v...

Frisk fra fryseren

Der er meget at være glad for. Der er fx fredag og familie. Gode venner og dejlig musik. Visheden om to kommende dase-dage - og så selvfølgelig: Et færdigt værk :-) Min Sarte Cecilia aka Mohairy er færdig - frisk fra fryseren! (Den kom lige til at ligge lidt længe som næsten-færdig. Før nu, altså :-). Jeg lukkede Mohairy af onsdag aften: Puttede den i posen ( Ja - jeg sagde jo jeg ville gøre det! ): Lagde den i fryseren (oh yes!), til hvile mellem frossent grønt og æblemos: Hentede Mohairy ud af fryseren - iskold - torsdag aften. Nu skulle der hæftes ender: Så lidt håndvask i luksussæbe (fra Rasmilla Garn) og en net udspænding over tørrestativet (nu sent torsdag aften): Forventningsfuld fredag eftermiddag.. Lirke nåle og løsne arbejde.. og på med den! Mohairy er nu flyveklar - og jeg frydes over resultatet :-)   Og fryse-tricket? Hvad skal jeg sige.. Ved en enkelt prøvning (på-med-trøje-søn-tager-billeder-og-af-igen) fandt der fældning sted.. H...

Strik fuld af pep

Så kastede jeg mig ud i Charlotte Kaaes halsvarmer Dhaniya  - til Maria, min skønne steddatter. Den er SÅ dejlig at strikke! Men jeg er jo også fan af Filcolanas Peruvian Highland Wool - og jeg har meget af det liggende i forskellige farver - og så er jeg fuld af beundring for Charlotte Kaae og hendes designs. Det er altid fascinerende, at se mønster og stemninger springe ud af farver og farvekombinationer :-) Og denne jeg har kreeret her - er da fuld af pep! Passer perfekt til tjekket pige på 17 :-) Men kuglerne... Der gik jeg i stå.. Jeg er mange ting - men jeg er ikke en tålmodigheds-strikker. Og de strikkede kugler krævede lidt mere end, hvad jeg lige kunne se mig ud af. Efter tre kugler indså jeg, at jeg måtte hitte på en alternativ (og mere overskuelig) måde, at skabe denne fantastiske kugle-kant som Charlotte har på sit design. Og jeg fandt da også en løsning, der virker for mig, selvom den æstetisk nok ikke kan måle sig med Charlottes strikkede kugler :-) Je...