Gå videre til hovedindholdet

En særlig vemodighed

Det regner blade i disse dage og luften dufter på den helt rigtige måde af efterår. Og jeg forundres over vindens vilje og den kamp jeg gerne tager, igen og igen, på cykelstier og gader tværs gennem København, både morgenstund og tidlig aften..


Jeg burde måske ikke, men jeg elsker efteråret :-)

Der er en særlig vemodighed over årstiden. Der er en særlig tilladelse til at bytte job-tøjet ud med det bløde tøj, så snart man er hjemme fra arbejde. En særlig tilladelse til at være så træt som man er, og skrue ned for sociale ambitioner på hverdage. Det er også helt i orden, at planlægge en weekend uden planer og bare bruge tiden til at nulre og skutte sig lidt i stort og varmt strik.

Og så er der maden :-) Tunge varme retter, gerne med sylt til. Slow-food på lørdage, hvor komfuret er på hele eftermiddagen.

Stille hyggelig samvær med de af børnene, der også lige den dag nyder hjemmets hygge og varme. Historier der læses højt, selvom de alle normalt læser historierne selv. Desserter, der trylles spontant frem af æblefad og køleskab.

Jeg elsker efteråret, hvor jeg vemodigt ligger sommeren bag mig. Jeg elsker efteråret, hvor jeg langsomt sluses ind i vinteren og ganske stille får øjne for alle de rare sysler, der skal holde mig varm vinteren igennem.

Jeg elsker efteråret..

Kommentarer

  1. Efterår er hyggeligt, og så dufter det så godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - den der duft! Den er helt speciel :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Strikketøjet der så gerne ville strikkes fri af pindene

Det går fremad, selvom tiden er knap til dette som jeg elsker mest at foretage mig.. Poncho Fall vers. 2.0 gør sig til, og glæder sig til at møde livet udenfor huset. Hovedtanken bag Poncho Fall designet er, at man ikke  skal fanges og fastholdes i masser af strik og med arme der er totalt u-funktionsdygtige - som man typisk gør i traditionelle ponchoer. Nej, i denne har man stadig arme og kan dermed både have en overjakke på, tage en taske på skulderen og holde én i hånden, uden man får spat af konstant af forsøge at finde liv og bevægelsesfrihed. For at kunne frede det frie menneskes ret til armbevægelser, stopper jeg op et stykke efter skuldersømmen er lavet, og strikker resten frem og tilbage - først forstykke og siden bagstykke. Og selvom den jo så er åben i siderne, så fungerer det super optimalt - man får alt det gode fra en poncho, men ingen klaustrofobi. Når jeg deler arbejdet, betyder det også at der må være kanter på hver side af begge stykker. I Poncho Fall v...

Bagsiden

Efter at have læst Signest indlæg forleden, tænkte jeg over det der med bagsiden af strik.. For jeg har nemlig også fået at vide, at når der strikkes fler-farve-strik, så skal bagsiden være lige så smuk som forsiden. Jeg har fået det fortalt at min norske svigermor, der jo som norsk kvinde har haft pinde, uld og fler-farve-strik mellem fingrene fra barnsben. Mindste-manden  har fået en ny gense fra hans norske sted-farmor (og denne er selvfølgelig også et mesterværk!). Og den har hængt på ham siden han fik den i julen :-) Og også på denne ser jeg jo tydeligt svigermors ord i praksis: Her er ikke tale om hæftede eller snoede tråde på bagsiden! Her er tale om tråde, der lægger sig perfekt i arbejdet :-) Hun er simpelthen en mester :-) Jeg forsøger selv at efterleve 'reglen'. Men jeg er mange år bagud, i forhold til at nå ovenstående standard.. Til gengæld har jeg lagt mærke til, at der i de norske mønstre sjældent er mange masker mellem farveskiftene og det er jo...

Er det jul?

Julen her i huset.. igen i år kommer julen sent. Tiden er for nærig til at jule; dog gavmild nok til at juletræet kom end i varmen. Pynten udestår for nuværende.. Julehyggen og julefreden er endnu ikke ankommet. Først er der 8 dages arbejde der skal klares på 4 dage, en stor familie-fødselsdags-komsammen, en lille familie-fødselsdags-komsammen, julegave-indkøb, delebarns-logistik og indkøb af julemad.. Jeg satser på julestemning den 24. december.. Og på et pyntet juletræ.