Gå videre til hovedindholdet

Skæve Linjer

Det er godt at have nyt og varmt strik at smyge om sig, på sådan en kold og smuk oktoberdag. De Skæve Linjer er løst af pindene, skyllet op og tørret - og nu klar til mine kuldskære skuldre..





Det er Line Break fra Veera, der har fået striber til at understrege de skæve linjer. Det er Rasmillas Yndlingsgarn i Koks, Grå og Koral, der giver farveskift..
Med farveskift bliver bredden i den ene side og smalheden i den anden side af sjalet, fint fremhævet. Jeg tror nu godt, at jeg kunne gå hen og blive helt glad i denne her udgave :-)

Kommentarer

  1. Hvor er det smukt! Utroligt fine farver du har sat sammen, ja jeg forstår godt du er glad for det :-)

    SvarSlet
  2. Hvor er det en skøn og fræk farvekombination. Den kunne jeg godt finde på at "stjæle" fra dig.

    SvarSlet
  3. Supersmukt i farver der er meget fine sammen. Du strikker utrolig smukt og jævnt, næsten som en maskine.

    SvarSlet
  4. Super flot, de farver er bare rigtig gode sammen!

    SvarSlet
  5. Jeg takker for roser :-) Det er noget der glæder, siddende her på kontoret, en kold blæsende morgen, med en laaang arbejdsdag foran mig..

    SvarSlet
  6. Virkelig smuk variation af Line break...

    SvarSlet
  7. Meget smukt og en god ide :)

    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ps. Har du strikket i enkelt eller dobbelt garn ?

      Marianne

      Slet
  8. Hejsa,

    Faldt lige tilfaeldigt over din blog ;-) Sikke nogle smukke farver og et skönt sjal der er kommet ud af det ;-)

    God söndag
    Annemette

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Strikketøjet der så gerne ville strikkes fri af pindene

Det går fremad, selvom tiden er knap til dette som jeg elsker mest at foretage mig.. Poncho Fall vers. 2.0 gør sig til, og glæder sig til at møde livet udenfor huset. Hovedtanken bag Poncho Fall designet er, at man ikke  skal fanges og fastholdes i masser af strik og med arme der er totalt u-funktionsdygtige - som man typisk gør i traditionelle ponchoer. Nej, i denne har man stadig arme og kan dermed både have en overjakke på, tage en taske på skulderen og holde én i hånden, uden man får spat af konstant af forsøge at finde liv og bevægelsesfrihed. For at kunne frede det frie menneskes ret til armbevægelser, stopper jeg op et stykke efter skuldersømmen er lavet, og strikker resten frem og tilbage - først forstykke og siden bagstykke. Og selvom den jo så er åben i siderne, så fungerer det super optimalt - man får alt det gode fra en poncho, men ingen klaustrofobi. Når jeg deler arbejdet, betyder det også at der må være kanter på hver side af begge stykker. I Poncho Fall v...

Bagsiden

Efter at have læst Signest indlæg forleden, tænkte jeg over det der med bagsiden af strik.. For jeg har nemlig også fået at vide, at når der strikkes fler-farve-strik, så skal bagsiden være lige så smuk som forsiden. Jeg har fået det fortalt at min norske svigermor, der jo som norsk kvinde har haft pinde, uld og fler-farve-strik mellem fingrene fra barnsben. Mindste-manden  har fået en ny gense fra hans norske sted-farmor (og denne er selvfølgelig også et mesterværk!). Og den har hængt på ham siden han fik den i julen :-) Og også på denne ser jeg jo tydeligt svigermors ord i praksis: Her er ikke tale om hæftede eller snoede tråde på bagsiden! Her er tale om tråde, der lægger sig perfekt i arbejdet :-) Hun er simpelthen en mester :-) Jeg forsøger selv at efterleve 'reglen'. Men jeg er mange år bagud, i forhold til at nå ovenstående standard.. Til gengæld har jeg lagt mærke til, at der i de norske mønstre sjældent er mange masker mellem farveskiftene og det er jo...

Er det jul?

Julen her i huset.. igen i år kommer julen sent. Tiden er for nærig til at jule; dog gavmild nok til at juletræet kom end i varmen. Pynten udestår for nuværende.. Julehyggen og julefreden er endnu ikke ankommet. Først er der 8 dages arbejde der skal klares på 4 dage, en stor familie-fødselsdags-komsammen, en lille familie-fødselsdags-komsammen, julegave-indkøb, delebarns-logistik og indkøb af julemad.. Jeg satser på julestemning den 24. december.. Og på et pyntet juletræ.