Gå videre til hovedindholdet

Fra ærmer til arme

Jeg slås med ærmer for tiden.. Masser af ærmer..
Jeg elsker trøjer og cardigans - og jeg hader at strikke ærmerne på dem. Det er lidt af et dilemma, og jeg er plaget af netop dette i disse dage. For jeg sidder med tre u-strikkede ærmer foran mig.. Det fjerde blev færdigt i går - og jeg er i den grad ikke motiveret til at starte endnu et op i dag..


Og jeg har fået (og prøvet) tippet med at strikke ærmerne FØR til sidst.. Men jeg bliver ikke klogere på den lange bane, tilsyneladende.. For pludselig sad jeg med alt for mange udeståender på ærme-fronten.. igen..

Kunne jeg konvertere mine ærmer til arme, ville meget se lysere ud! Jeg kunne strikke flere ærmer på én gang og måske også nå alt det, der nu skal nås i måneden, der kommer :-)

Skulle jeg starte en hue eller et sjal op? Og så liste lidt ærme-strik ind i mellem? Måske ville jeg slet ikke finde det så plagsomt, så? Jeg har også et nyt cardigan-projekt.. men det er nok ikke så smart at starte op lige nu..

Kommentarer

  1. Jeg har det som du.. Gider ikke ærmestrikning..
    Har dog fundet ud af at det går lidt nemmere hvis jeg strikker frem og tilbage i stedet for magic loop.. Jeg vil hellere sy sammen end det...
    Måske vi kunne finde nogen at strikke bullen for og de så strikkede vores ærmer(:0D)

    SvarSlet
  2. Jeg synes det er hyggeligt at strikke ærmer - det går som regel hurtigt og så er det godt til tv-strik! Du må bare op på hesten og få det overstået - hip hep :))

    SvarSlet
  3. Jeg strikker først et ærme, så for /bagstykke næsten færdig, og så sidste ærme, har overvejet magic loop, og så begge ærmer på en gang, ser ellers lækkert ud dit strikketøj

    SvarSlet
  4. - jeg kan heller ikke lide at strikke ærmer. Har prøvet mange metoder og rækkefølger. Intet har virket. Jeg hepper derfor på Ullas forslag;-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Strikketøjet der så gerne ville strikkes fri af pindene

Det går fremad, selvom tiden er knap til dette som jeg elsker mest at foretage mig.. Poncho Fall vers. 2.0 gør sig til, og glæder sig til at møde livet udenfor huset. Hovedtanken bag Poncho Fall designet er, at man ikke  skal fanges og fastholdes i masser af strik og med arme der er totalt u-funktionsdygtige - som man typisk gør i traditionelle ponchoer. Nej, i denne har man stadig arme og kan dermed både have en overjakke på, tage en taske på skulderen og holde én i hånden, uden man får spat af konstant af forsøge at finde liv og bevægelsesfrihed. For at kunne frede det frie menneskes ret til armbevægelser, stopper jeg op et stykke efter skuldersømmen er lavet, og strikker resten frem og tilbage - først forstykke og siden bagstykke. Og selvom den jo så er åben i siderne, så fungerer det super optimalt - man får alt det gode fra en poncho, men ingen klaustrofobi. Når jeg deler arbejdet, betyder det også at der må være kanter på hver side af begge stykker. I Poncho Fall v...

Frisk fra fryseren

Der er meget at være glad for. Der er fx fredag og familie. Gode venner og dejlig musik. Visheden om to kommende dase-dage - og så selvfølgelig: Et færdigt værk :-) Min Sarte Cecilia aka Mohairy er færdig - frisk fra fryseren! (Den kom lige til at ligge lidt længe som næsten-færdig. Før nu, altså :-). Jeg lukkede Mohairy af onsdag aften: Puttede den i posen ( Ja - jeg sagde jo jeg ville gøre det! ): Lagde den i fryseren (oh yes!), til hvile mellem frossent grønt og æblemos: Hentede Mohairy ud af fryseren - iskold - torsdag aften. Nu skulle der hæftes ender: Så lidt håndvask i luksussæbe (fra Rasmilla Garn) og en net udspænding over tørrestativet (nu sent torsdag aften): Forventningsfuld fredag eftermiddag.. Lirke nåle og løsne arbejde.. og på med den! Mohairy er nu flyveklar - og jeg frydes over resultatet :-)   Og fryse-tricket? Hvad skal jeg sige.. Ved en enkelt prøvning (på-med-trøje-søn-tager-billeder-og-af-igen) fandt der fældning sted.. H...

Strik fuld af pep

Så kastede jeg mig ud i Charlotte Kaaes halsvarmer Dhaniya  - til Maria, min skønne steddatter. Den er SÅ dejlig at strikke! Men jeg er jo også fan af Filcolanas Peruvian Highland Wool - og jeg har meget af det liggende i forskellige farver - og så er jeg fuld af beundring for Charlotte Kaae og hendes designs. Det er altid fascinerende, at se mønster og stemninger springe ud af farver og farvekombinationer :-) Og denne jeg har kreeret her - er da fuld af pep! Passer perfekt til tjekket pige på 17 :-) Men kuglerne... Der gik jeg i stå.. Jeg er mange ting - men jeg er ikke en tålmodigheds-strikker. Og de strikkede kugler krævede lidt mere end, hvad jeg lige kunne se mig ud af. Efter tre kugler indså jeg, at jeg måtte hitte på en alternativ (og mere overskuelig) måde, at skabe denne fantastiske kugle-kant som Charlotte har på sit design. Og jeg fandt da også en løsning, der virker for mig, selvom den æstetisk nok ikke kan måle sig med Charlottes strikkede kugler :-) Je...