Gå videre til hovedindholdet

To en halv uge..

..til flytning. Og spørgsmålene dukker op i et væk.. Er man stadig københavner, når man bor i Kastrup? Hvornår skal man registrere sin adresseændring? Er det nu også helt sikkert, at mindste-manden kan blive på sin nuværende skole resten af skoleåret? Hvor hurtigt bliver jeg træt af offentlig transport og må investere i en racer(cykel)? Er 120 flyttekasser mon nok? Hvor længe vil teenagerne græde over afstanden til City? Når vi at få monteret køkken? I hvilket rum skal garnskabet stå? Hvornår pakker man maden fra køleskabet og det sidste tøj i gardarobeskabet? Pakker man planterne i flyttekasser? Hvor er det bedst at klunse havemøbler? Hvad med gardiner? ..

Og der er mange flere..
Og jeg glæder mig :-)

Kommentarer

  1. For os i Nordjylland er man Københavner bare man bor på Sjælland ;oDDD
    Der er mange løse ender sådan at holde styr på - men mon ikke snart der begynder at tegne sig et mere overskueligt billede af jeres nye situation?
    tillykke med det nye hus og flytningen :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har hermed besluttet, at jeg også fremover er københavner :-)

      Slet
  2. Der dukker mange spørgsmål op i forbindelse med sådan en flytning. Et er dog helt sikkert, 120 flyttekasser er mere end rigeligt for langt de fleste mennesker. Maden ville jeg flytte i sidste øjeblik. Teenagere finder sig hurtigt til rette. Adresseændring skal meldes til kommunen senest 5 hverdage efter man er flyttet. Man kan godt flytte planter i flyttekasser, hvis de ikke er for høje og ja, man er stadig københavner selv om man bor i Kastrup.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Nu synes det lidt lettere :-) Det kan være jeg poster flere spørgsmål ;-)

      Slet
  3. De fleste kan godt klare sig et stykke tid efter sådan en flytning.... Det er noget af et arbejde! Mon ikke du får brug for en ny cykel? Håber, det hele falder i hak.

    SvarSlet
  4. Uha - heldigvis ordner det sig hen ad vejen - så bare træk vejret dybt. Pøj - pøj

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Strikketøjet der så gerne ville strikkes fri af pindene

Det går fremad, selvom tiden er knap til dette som jeg elsker mest at foretage mig.. Poncho Fall vers. 2.0 gør sig til, og glæder sig til at møde livet udenfor huset. Hovedtanken bag Poncho Fall designet er, at man ikke  skal fanges og fastholdes i masser af strik og med arme der er totalt u-funktionsdygtige - som man typisk gør i traditionelle ponchoer. Nej, i denne har man stadig arme og kan dermed både have en overjakke på, tage en taske på skulderen og holde én i hånden, uden man får spat af konstant af forsøge at finde liv og bevægelsesfrihed. For at kunne frede det frie menneskes ret til armbevægelser, stopper jeg op et stykke efter skuldersømmen er lavet, og strikker resten frem og tilbage - først forstykke og siden bagstykke. Og selvom den jo så er åben i siderne, så fungerer det super optimalt - man får alt det gode fra en poncho, men ingen klaustrofobi. Når jeg deler arbejdet, betyder det også at der må være kanter på hver side af begge stykker. I Poncho Fall v...

Frisk fra fryseren

Der er meget at være glad for. Der er fx fredag og familie. Gode venner og dejlig musik. Visheden om to kommende dase-dage - og så selvfølgelig: Et færdigt værk :-) Min Sarte Cecilia aka Mohairy er færdig - frisk fra fryseren! (Den kom lige til at ligge lidt længe som næsten-færdig. Før nu, altså :-). Jeg lukkede Mohairy af onsdag aften: Puttede den i posen ( Ja - jeg sagde jo jeg ville gøre det! ): Lagde den i fryseren (oh yes!), til hvile mellem frossent grønt og æblemos: Hentede Mohairy ud af fryseren - iskold - torsdag aften. Nu skulle der hæftes ender: Så lidt håndvask i luksussæbe (fra Rasmilla Garn) og en net udspænding over tørrestativet (nu sent torsdag aften): Forventningsfuld fredag eftermiddag.. Lirke nåle og løsne arbejde.. og på med den! Mohairy er nu flyveklar - og jeg frydes over resultatet :-)   Og fryse-tricket? Hvad skal jeg sige.. Ved en enkelt prøvning (på-med-trøje-søn-tager-billeder-og-af-igen) fandt der fældning sted.. H...

Strik fuld af pep

Så kastede jeg mig ud i Charlotte Kaaes halsvarmer Dhaniya  - til Maria, min skønne steddatter. Den er SÅ dejlig at strikke! Men jeg er jo også fan af Filcolanas Peruvian Highland Wool - og jeg har meget af det liggende i forskellige farver - og så er jeg fuld af beundring for Charlotte Kaae og hendes designs. Det er altid fascinerende, at se mønster og stemninger springe ud af farver og farvekombinationer :-) Og denne jeg har kreeret her - er da fuld af pep! Passer perfekt til tjekket pige på 17 :-) Men kuglerne... Der gik jeg i stå.. Jeg er mange ting - men jeg er ikke en tålmodigheds-strikker. Og de strikkede kugler krævede lidt mere end, hvad jeg lige kunne se mig ud af. Efter tre kugler indså jeg, at jeg måtte hitte på en alternativ (og mere overskuelig) måde, at skabe denne fantastiske kugle-kant som Charlotte har på sit design. Og jeg fandt da også en løsning, der virker for mig, selvom den æstetisk nok ikke kan måle sig med Charlottes strikkede kugler :-) Je...