Gå videre til hovedindholdet

Kigger ind i natten

For første gang i meget lang tid, er jeg ramt af søvnløshed. Står altid meget tidligt op, og derfor er lidt-i-et om natten, faktisk midt i natten for mig.
Og det er nu.

Selvom jeg ved, at morgendagen bliver lang og træt pga. denne søvnløshed, er det ikke noget der presser. Mærker måske at det ikke nytter at gøre modstand?

Forsøger at kigge ind i natten og få øje på, hvad det er jeg skal se, når nu jeg ikke skal sove.

Og imens får jeg skrevet noget arbejds-noget, så dét er væk fra listen-i-hovedet. Og jeg laver endnu en kop te (og jo, urtete er det) og klikker rundt på Ravelry. Læser Clue 3 som jeg (allerede) er klar til, efter mit marathon-weekend-strik. Overvejer om jeg skal printe, men er nervøs for, at nogen af de sovende i huset skulle blive forstyrret. Og så læser jeg hele Clue'et igennem, og overvejer om jeg skal tænde mere lys og finde strikketøjet frem..

Så tester jeg noget arbejds-nørdet-noget, med adgang og rettigheder til upload og download, når man er bruger udenfor domænet.. Og må ret hurtigt sande, at på et eller andet tidspunkt i denne uge, skal jeg lave en struktureret testcase. Og så teste.

Og så stirrer jeg ud i natten. Og ved egentlig ikke rigtig, hvad man stiller op med søvnløshed. Så længe siden er det.

Måske skal man ud i natten, og indånde lidt af den kolde luft. Og se om natte-stilheden derude kan minde kroppen om, at det er nu man faktisk skal sove. Måske skal natte-luften rense hovedet, der nok alligevel er opfyldt af to-do's og tanker og fortid og morgentid og meget meget langt fra nu-tid. Måske skal man ud i natte-haven og mærke mørke-luften og trække vejret dybt. Og finde roen dér, så søvnen kan finde vej.
 

Kommentarer

  1. Det er bare p****irriterende med de nætter... Håber du fik lidt søvn ... Trods alt...

    SvarSlet
    Svar
    1. lidt søvn blev det da til.. men langt fra nok.. men jeg tog revance natten efter :-)

      Slet

Tilføj en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Når en plagsom ryg ikke kan stå i vejen for éns vilje

Så - nu står de for døren. Feriedagene altså.. Og selv om ryggen lider stadig, så er glæden stor :-) For med feriedage følger: eget tempo, egne sager, gode sysler, dimsen rundt og strik. Og dejlige aftaler, ikke mindst. Og kun meget lidt pligter :-)

Og så har jeg jo fået en ny bedste ven: Kiropraktoren. Det har været (og vil fortsat nok også være) en pinefuld omgang, det bekendtskab. Men hun gør et eller andet, der trods alt giver mig håb om et liv efter denne plage..

Hun hiver og flår og får det til at sige knæk. Også steder, hvor man tænker det måske ikke skulle sige knæk.. Men det føles befriende. Det føles som vejen frem. Hun er så afgjort min nye bedste ven.


Lidt strik ad gangen..
Jeg strikker på Line Break.. Jeg er på maaange masker nu og jeg har kun en 60 cm pind.. Tænker lidt på om den vil briste? Jeg vil strikke forsigtigt og håbe på, at pinden er bæredygtig..
(Line Break havde jeg luret på et stykke tid, men det var Unikarinas helt vidunderlige udgave, der fik skubbet garnet p…

Hækle-fotos-spam eller hvordan hækleriet overtog den kreative tid

Jeg rydder lidt op i mine fotos.. og finder heri et mønster over min kreative rejse, der jo har været lidt mager, det sidste halvandet års tid. Og så finder jeg, at helt mager har den heller ikke været. Jeg har ikke strikket (så meget), nej - men jeg har hæklet :-)

Jeg var jo igang med det gigantiske projekt i vinter / forår 2015, der bestod af en ukuelig mængde af olde-firkanter. Kæmpe arbejde, meget garn, virkelig flot resultat.

Så blev det lige vasket før det skulle tages i brug - og med vasken fik jeg flere huller i tæppet, end der var før vasken.. meget ærgerligt..



Reparerede på det dog og bruger det i dag som sengetæppe - i gæsteværelset. Det skal lige nævnes at det lå i skammekrogen et halvt års tid, før jeg fandt stoppenålen frem.

Og som skulle jeg råde bod på miséren, så fortsatte hæklingen. Kan ikke rigtig helt gennemskue rækkefølgen, men jeg har produceret klude og håndklæder og endnu et tæppe. Og sat mig ind i bomuldsgarnets verden, jeg ellers hidtil har holdt mig lidt fra…

Novembernoter på falderebet

I følge min blog er november en meget kort måned. Sådan ca 4 måske 5 indlæg kort..Har søgt lidt desperat efter fotograferbare elementer omkring mig i disse dage. Og det har klart inspireret mig. Sådan ud i tanker om at alt man lægger ud vel ikke behøver at være lige smukt? For det er jo smukke billeder man normalt ønsker at dele på sin blog. Og naturligvis da. Især når det er en strikke blog :-)Og udfordringen er så nu i disse novembernoter at fange noget i verden omkring mig, der ikke nødvendigvis har med strik at gøre. Og det er altså ikke lige smukt hele tiden. Mine muligheder?
En mørk forhave (ligesom i meget mørk forhave), en computerskærm, et kundemøde, en våd rygehave ved kontoret, en træt familie.. eller en selfie der er gavmild med de sorte render under øjnene.. nej, vel?Så det blev den våde have på min arbejdsplads..