Gå videre til hovedindholdet

Kigger ind i natten

For første gang i meget lang tid, er jeg ramt af søvnløshed. Står altid meget tidligt op, og derfor er lidt-i-et om natten, faktisk midt i natten for mig.
Og det er nu.

Selvom jeg ved, at morgendagen bliver lang og træt pga. denne søvnløshed, er det ikke noget der presser. Mærker måske at det ikke nytter at gøre modstand?

Forsøger at kigge ind i natten og få øje på, hvad det er jeg skal se, når nu jeg ikke skal sove.

Og imens får jeg skrevet noget arbejds-noget, så dét er væk fra listen-i-hovedet. Og jeg laver endnu en kop te (og jo, urtete er det) og klikker rundt på Ravelry. Læser Clue 3 som jeg (allerede) er klar til, efter mit marathon-weekend-strik. Overvejer om jeg skal printe, men er nervøs for, at nogen af de sovende i huset skulle blive forstyrret. Og så læser jeg hele Clue'et igennem, og overvejer om jeg skal tænde mere lys og finde strikketøjet frem..

Så tester jeg noget arbejds-nørdet-noget, med adgang og rettigheder til upload og download, når man er bruger udenfor domænet.. Og må ret hurtigt sande, at på et eller andet tidspunkt i denne uge, skal jeg lave en struktureret testcase. Og så teste.

Og så stirrer jeg ud i natten. Og ved egentlig ikke rigtig, hvad man stiller op med søvnløshed. Så længe siden er det.

Måske skal man ud i natten, og indånde lidt af den kolde luft. Og se om natte-stilheden derude kan minde kroppen om, at det er nu man faktisk skal sove. Måske skal natte-luften rense hovedet, der nok alligevel er opfyldt af to-do's og tanker og fortid og morgentid og meget meget langt fra nu-tid. Måske skal man ud i natte-haven og mærke mørke-luften og trække vejret dybt. Og finde roen dér, så søvnen kan finde vej.
 

Kommentarer

  1. Det er bare p****irriterende med de nætter... Håber du fik lidt søvn ... Trods alt...

    SvarSlet
    Svar
    1. lidt søvn blev det da til.. men langt fra nok.. men jeg tog revance natten efter :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Strikketøjet der så gerne ville strikkes fri af pindene

Det går fremad, selvom tiden er knap til dette som jeg elsker mest at foretage mig.. Poncho Fall vers. 2.0 gør sig til, og glæder sig til at møde livet udenfor huset. Hovedtanken bag Poncho Fall designet er, at man ikke  skal fanges og fastholdes i masser af strik og med arme der er totalt u-funktionsdygtige - som man typisk gør i traditionelle ponchoer. Nej, i denne har man stadig arme og kan dermed både have en overjakke på, tage en taske på skulderen og holde én i hånden, uden man får spat af konstant af forsøge at finde liv og bevægelsesfrihed. For at kunne frede det frie menneskes ret til armbevægelser, stopper jeg op et stykke efter skuldersømmen er lavet, og strikker resten frem og tilbage - først forstykke og siden bagstykke. Og selvom den jo så er åben i siderne, så fungerer det super optimalt - man får alt det gode fra en poncho, men ingen klaustrofobi. Når jeg deler arbejdet, betyder det også at der må være kanter på hver side af begge stykker. I Poncho Fall v...

Frisk fra fryseren

Der er meget at være glad for. Der er fx fredag og familie. Gode venner og dejlig musik. Visheden om to kommende dase-dage - og så selvfølgelig: Et færdigt værk :-) Min Sarte Cecilia aka Mohairy er færdig - frisk fra fryseren! (Den kom lige til at ligge lidt længe som næsten-færdig. Før nu, altså :-). Jeg lukkede Mohairy af onsdag aften: Puttede den i posen ( Ja - jeg sagde jo jeg ville gøre det! ): Lagde den i fryseren (oh yes!), til hvile mellem frossent grønt og æblemos: Hentede Mohairy ud af fryseren - iskold - torsdag aften. Nu skulle der hæftes ender: Så lidt håndvask i luksussæbe (fra Rasmilla Garn) og en net udspænding over tørrestativet (nu sent torsdag aften): Forventningsfuld fredag eftermiddag.. Lirke nåle og løsne arbejde.. og på med den! Mohairy er nu flyveklar - og jeg frydes over resultatet :-)   Og fryse-tricket? Hvad skal jeg sige.. Ved en enkelt prøvning (på-med-trøje-søn-tager-billeder-og-af-igen) fandt der fældning sted.. H...

Strik fuld af pep

Så kastede jeg mig ud i Charlotte Kaaes halsvarmer Dhaniya  - til Maria, min skønne steddatter. Den er SÅ dejlig at strikke! Men jeg er jo også fan af Filcolanas Peruvian Highland Wool - og jeg har meget af det liggende i forskellige farver - og så er jeg fuld af beundring for Charlotte Kaae og hendes designs. Det er altid fascinerende, at se mønster og stemninger springe ud af farver og farvekombinationer :-) Og denne jeg har kreeret her - er da fuld af pep! Passer perfekt til tjekket pige på 17 :-) Men kuglerne... Der gik jeg i stå.. Jeg er mange ting - men jeg er ikke en tålmodigheds-strikker. Og de strikkede kugler krævede lidt mere end, hvad jeg lige kunne se mig ud af. Efter tre kugler indså jeg, at jeg måtte hitte på en alternativ (og mere overskuelig) måde, at skabe denne fantastiske kugle-kant som Charlotte har på sit design. Og jeg fandt da også en løsning, der virker for mig, selvom den æstetisk nok ikke kan måle sig med Charlottes strikkede kugler :-) Je...