Gå videre til hovedindholdet

Julerier

Blog-land flyder over af jule-tid. Blog-land er rød og fuld af søde sager. Og her kan jeg læse om og se på jule-ting og jule-hygge og jule-ønsker og jule-mænd og jule-idéer og jule-mode og alt-muligt-der-på-en-eller-anden-måde-har med julen at gøre.. og som er (= skal være) meget pænt og rigtigt.

Jeg ser ikke så meget om jule-fnidder og bøvl når der skal arrangeres hvor og hvem og hvorfor at jule-aften skal tilbringes. Og heller ikke så meget om dem, der ikke har nogen at tilbringe julen med. Og heller ikke noget om dem, der ikke har midler til at skabe denne pæne jule-illusion, der egentlig er både oppustet og temmelig dyr. Og slet ikke noget om dem, der mærker melankolien over julen, eller dem der rammes af sorgen, fordi der er et særligt menneske, der ikke længere er og som de derfor ikke længere kan tilbringe højtiden sammen med.
...

Jeg er med på illusions-holdet. Jeg har allerede brugt alt for mange penge og har endnu ikke en brøkdel af gaverne i hus. Og jeg klynger mig til håbet om, at familie-intrigerne forsvinder, så alle er lykkelige og tilfredse den 24. december. Og jeg laver konfekt med mindstemanden og insisterer på julemusik i baggrunden (han er heldigvis med på den værste :-). Og jeg arrangerer julekugler på fade (i farve-genrer) så de er klar til at pynte (det perfekte) juletræ. Jeg insisterer på at alle tre unger skal have fantastiske adventsgaver (der derfor også bliver alt for dyre). Og jeg arrangerer juleroser og mini-juletræer og engle udenfor min hoveddør. Jeg køber også en julegave til mig selv (måske to). Og har selvfølgelig også et jule-tema i år (blå, grå og sølv), der må gennemføres til sådanne ekstremer, at det endte med at noget af konfekten blev overtrukket af lyseblå chokolade (= oprindelig hvis chokolade + frugtfarve).

Og så har jeg sågar også hæklet et juletræstæppe:


OBS: Og det har ikke form af et kors! Det er helt symmetrisk - det er foto-vinklen den er gal med :-)

Er inspireret af Lutter Idyl, der hækler de lækreste ting og har den lækreste hækle-design-stil ever :-)  Hurra for hende!
...

Nå - jeg vil jule videre gennem december. Og imens huske mig selv på, at få gjort og givet til dem, der har mindre, eller til dem som har større jule-problemer, end jeg har. Og imens også øve mig på, at vise det frem som ikke er 'meget pænt og rigtigt', og i stedet vise noget af det, der også er sandt.





Kommentarer

  1. Det lyder som om du er godt med på julevognen Rikke- og hvis man kan finde den hyggelige stemning ind imellem hverdagens "fims" så er det vel en god måned at nå hen til solhverv på , tænker jeg... og er glad for at datteren har hjemmebragt en lille dekoration og mormor medbragt en nissestage- og at pebernødderne i dåsen kunne købes i netto.. for synes altid at det der der skal pakkes væk i januar er så træls :-) men tak for at minde os om at julen er lækre billeder af overfladen- hvis man orker :-) God søndag til dig! Og fedt tæppe... jeg har også købt den hæklebog... og tænker på hvorfor hendes stil er så sej?

    SvarSlet
  2. Jeg synes, det er et godt initiativ. At minde om, at virkeligheden ikke er så glimrende som det kan se ud i blogland. Især i december!
    Flot juletræstæppe. Den hæklebog må jeg vist lige se nærmere på.....

    SvarSlet
  3. Ja der er meget der skal huskes og gøres her i december - og er der noget der ikke duer, kan man nemt føle sig udenfor 'normen' eller ønsket om det perfekte. Selvfølgelig er der også meget bøvl med al juleræset - men for mig hjælper bloggen med at fokusere på det, der trods alt giver glæde midt i bøvlet. Alt det svære får vi øje på helt automatisk - kunsten er også at få øje på de små lysglimt, og derfor er det (for mig) fedt, at kunne logge ind på blogland og finde et væld af hyggelige ting, vel vidende, at der bag denne overflade gemmer sig en anden virkelighed. (frit efter Oscar Wilde: vi står alle i lort til halsen, men kigger vi op kan vi se stjernerne) - ok , meget frit vist endda. Men noget i den stil ;o)

    SvarSlet
  4. Super fedt juletræstæppe. Vil du måske løfte sløret for hvilket garn/nål det er hæklet i/med?

    SvarSlet
  5. Hej Rikke
    Hvor er det vildt fint! Hvilket garn bruger du? Jeg skal nemlig selv igang med et, men er lidt i tvivl om hvilket garn jeg skal bruge.
    Tak.
    Mvh Maria

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Bagsiden

Efter at have læst Signest indlæg forleden, tænkte jeg over det der med bagsiden af strik.. For jeg har nemlig også fået at vide, at når der strikkes fler-farve-strik, så skal bagsiden være lige så smuk som forsiden. Jeg har fået det fortalt at min norske svigermor, der jo som norsk kvinde har haft pinde, uld og fler-farve-strik mellem fingrene fra barnsben. Mindste-manden  har fået en ny gense fra hans norske sted-farmor (og denne er selvfølgelig også et mesterværk!). Og den har hængt på ham siden han fik den i julen :-) Og også på denne ser jeg jo tydeligt svigermors ord i praksis: Her er ikke tale om hæftede eller snoede tråde på bagsiden! Her er tale om tråde, der lægger sig perfekt i arbejdet :-) Hun er simpelthen en mester :-) Jeg forsøger selv at efterleve 'reglen'. Men jeg er mange år bagud, i forhold til at nå ovenstående standard.. Til gengæld har jeg lagt mærke til, at der i de norske mønstre sjældent er mange masker mellem farveskiftene og det er jo

Poncho Sweater - Gray Designs

Jeg kom i mål med min Poncho Sweater! Og jeg elsker den. Dens lethed, blødhed og rummelighed. Og at det lykkedes, at skabe en poncho, hvor armene kan bevæge sig - og stadig holdes varme.. Den er strikket i én tråd Rasmilla Luksusgarn og én tråd Mohair på pind 5. Begge garner, som det synes, er Mørk Grå. Den er nem at strikke, der er bare mange masker, der skal strikkes :-) Den strikkede model på billederne her er i str. S, og den målet 60 cm midt for (ja,og midt bag også). Man kan løfte sine arme mere end til vandret, før ponchoen løftes forneden :-) Jeg forventer at få skrevet opskriften ren - og hermed også lave en str. M og L - indenfor ikke alt for længe.

Hyldest til hjorten

Fik reddet advents-hyggen med et effektivt butiksbesøg i formiddags. Og på et split-sekund var adventskrans, clementiner og figen-guf på bordet. Kom an jul! For jeg har lister at arbejde med og intet kan slå mig ud. Vi når det! Vi hylder hjorten i år (og elgen!). Og det er sort og hvid og sølv... for nu, altså og kun på adventskransen! For så snart jeg får jule-kasserne ned fra loftet, trænger alle de smukke farver sig på. Og de skal pryde og glimte i mine vinduer, som kugler og prismer og kræmmerhuse. Jeg har fået et særligt forhold til hjorte, siden i sommers. Da fik vi nemlig My til familien. Og hun ligner i langt højere grad en dværghjort end en dværg-pincher! Døm selv: Og hun er naturligvis i hjemmestrik - blød dejlig uld, til en temmelig kuldskær dværghjort. Det passer godt sammen :-) (Hun har den altså kun på udenfor :-) Glædelig dejlig 1. søndag i advent til alle jer i blogland.