Det var en morgen i regn i dag og mens lyset var ved at bryde frem på Nørregade, gik jeg og kiggende ned (bl.a. for at undgå vandpytter), på vej til job. Med hovedet fuld af tanker og planer og tanker der var alle andre steder henne, end lige dér.
Lige indtil jeg hørte sangen, som hører denne dag til. Og da jeg kiggede op, så jeg dem. Unger i Sankta Lucia optog.
Jeg ved ikke hvorfor, men det trak mig øjeblikkeligt til nuet og rørte mig et meget dybt sted. Det var som om tiden stod stille, mens børnene i hvidt, med lys i hænderne, sang. Og da de havde passeret, var dagen ny. Og jeg var ændret på et øjeblik. Fra at være 'ude af mig selv', fandt jeg hjem på et split-sekund.
Tak for det.
Smuk oplevelse...
SvarSletSmukt
SvarSletEn dejlig oplevelse
SvarSletVidunderligt.
SvarSlet