Gå videre til hovedindholdet

Så er der Blåt Til Mille

Klar færdig og parat til overdragelse:




(Dog kan det være der kommer lidt pynteknapper til..)

Det er den der Alfred-trøje, fra Familiejournalen. Jeg har lavet en lidt stor str. 4 år, i Rasmillas Tykke Yndlingsgarn (som PANIK PANIK udgår!!). Jeg elsker det garn..

Og det er en fin model, den trøje. Jeg tænker at bruge 'snittet' til at kreere en kjole (uden ærmer!) til Mille. Jeg savner en god opskrift, som vil passe alle mine yndlingsmåder at gøre tingene på og som passer til en snart 4-årig engle-basse. Så jeg har længe tænkt på at lave en opskrift selv - og med denne trøje strikket, tror jeg, at jeg har en god grundform at gå ud fra.

DOG - nakke skal være højere end hals. Ærmerne korte (som nævnt), andet mønster, udtagninger til kjolens skørt. Måske et design med bærestykke. Man kunne også snige lidt læg ind. Bagpå. Og ja, der kommer nok mere /andet til :-)
Én ting er sikkert: det bliver på p 4,5 og med to tråde Rasmillas Yndlingsgarn :-)

Og så lige en update på tulipanerne, to dage efter første udspring:


Kommentarer

  1. Super flot trøje du har lavet og dog detalje med en anden farve i kant. Er den hæklet på?
    Spænde at se hvad du få fundet af med kjolen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kanten er strikket: opslagning og aflukning

      Slet
  2. Super super flot - rigtig fin med det mønster

    SvarSlet
  3. Den er rigtig fin - en rigtig klassiker!

    SvarSlet
  4. Den er smuk og som Kirsten skriver en rigtig klassisk model. Kunne også være sød som cardigan til en lille pige. Dine ideer til en kjole lyder rigtig lovende. Der er vist en designer gemt i dig.

    SvarSlet
  5. Super flot trøje og det bliver rigtig interessant og se den kjole du snakker om!

    SvarSlet
  6. Tak for jeres kommentarer. Jeg er kommet i gang med kjoledesignet

    SvarSlet

Tilføj en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Når en plagsom ryg ikke kan stå i vejen for éns vilje

Så - nu står de for døren. Feriedagene altså.. Og selv om ryggen lider stadig, så er glæden stor :-) For med feriedage følger: eget tempo, egne sager, gode sysler, dimsen rundt og strik. Og dejlige aftaler, ikke mindst. Og kun meget lidt pligter :-)

Og så har jeg jo fået en ny bedste ven: Kiropraktoren. Det har været (og vil fortsat nok også være) en pinefuld omgang, det bekendtskab. Men hun gør et eller andet, der trods alt giver mig håb om et liv efter denne plage..

Hun hiver og flår og får det til at sige knæk. Også steder, hvor man tænker det måske ikke skulle sige knæk.. Men det føles befriende. Det føles som vejen frem. Hun er så afgjort min nye bedste ven.


Lidt strik ad gangen..
Jeg strikker på Line Break.. Jeg er på maaange masker nu og jeg har kun en 60 cm pind.. Tænker lidt på om den vil briste? Jeg vil strikke forsigtigt og håbe på, at pinden er bæredygtig..
(Line Break havde jeg luret på et stykke tid, men det var Unikarinas helt vidunderlige udgave, der fik skubbet garnet p…

Hækle-fotos-spam eller hvordan hækleriet overtog den kreative tid

Jeg rydder lidt op i mine fotos.. og finder heri et mønster over min kreative rejse, der jo har været lidt mager, det sidste halvandet års tid. Og så finder jeg, at helt mager har den heller ikke været. Jeg har ikke strikket (så meget), nej - men jeg har hæklet :-)

Jeg var jo igang med det gigantiske projekt i vinter / forår 2015, der bestod af en ukuelig mængde af olde-firkanter. Kæmpe arbejde, meget garn, virkelig flot resultat.

Så blev det lige vasket før det skulle tages i brug - og med vasken fik jeg flere huller i tæppet, end der var før vasken.. meget ærgerligt..



Reparerede på det dog og bruger det i dag som sengetæppe - i gæsteværelset. Det skal lige nævnes at det lå i skammekrogen et halvt års tid, før jeg fandt stoppenålen frem.

Og som skulle jeg råde bod på miséren, så fortsatte hæklingen. Kan ikke rigtig helt gennemskue rækkefølgen, men jeg har produceret klude og håndklæder og endnu et tæppe. Og sat mig ind i bomuldsgarnets verden, jeg ellers hidtil har holdt mig lidt fra…

Novembernoter på falderebet

I følge min blog er november en meget kort måned. Sådan ca 4 måske 5 indlæg kort..Har søgt lidt desperat efter fotograferbare elementer omkring mig i disse dage. Og det har klart inspireret mig. Sådan ud i tanker om at alt man lægger ud vel ikke behøver at være lige smukt? For det er jo smukke billeder man normalt ønsker at dele på sin blog. Og naturligvis da. Især når det er en strikke blog :-)Og udfordringen er så nu i disse novembernoter at fange noget i verden omkring mig, der ikke nødvendigvis har med strik at gøre. Og det er altså ikke lige smukt hele tiden. Mine muligheder?
En mørk forhave (ligesom i meget mørk forhave), en computerskærm, et kundemøde, en våd rygehave ved kontoret, en træt familie.. eller en selfie der er gavmild med de sorte render under øjnene.. nej, vel?Så det blev den våde have på min arbejdsplads..