Gå videre til hovedindholdet

Abekatterier

Så blev kjolen til Mille færdig, her forleden aften.
Heldigvis blev den rosa bund mellem stregerne mere tydelig, efter kjolen blev skyllet op og tørret:


Kjolen var dejlig at strikke og jeg er sikker på, at den har en super pasform :-) Det får jeg at se i morgen, hvor kjolen overrækkes til prinsessen.

Mønstret er 'Kjole til lillesøster' af Tora Frøseth.

Og så var der lige det med aberne :-) Jeg faldt en dag med tørstrikning over dette baby-tæppe på Ravelry: Abekattestreger / Sleepy monkey blanket. Og straks ville jeg ønske at jeg havde en baby og en lækker barnevogn! (Nå nej..) Men aberne ville jeg gerne bruge til noget. Så jeg tegnede et diagram ud fra billedet og vupti - så kunne kjolen få abe-kant:
 Kjolen samlet set:
Mon ikke Mille og Mor bliver glade?

Og så lige lidt om det garn jeg valgte... Jeg har strikket den i Ciao Trunte fra Hjertegarn. Og det er dejlig og blød merino uld. Men.. lidt træls at strikke, da det er lidt 'elastisk'. Måske derfor ser min glatstrik ikke så glat ud som den plejer? Eller måske kræver garnet lidt mere tid til at lade maskerne falde på plads? :-)
Så selvom garnet er lækkert, vælger jeg nok et andet garn til næste gang..

Og så er jeg i øvrigt gået i gang med den vest som Milles mor ønskede sig til Mille...


Kommentarer

  1. Hvor er den bare skøn. Jeg bliver helt glad af at se på de abeansigter.....

    Abeansigterne ville også tage sig godt ud i et tørklæde evt. som dobbeltstrik.

    SvarSlet
  2. God idé med tørklædet!
    Jeg ved i hvert fald at jeg skal strikke dem igen :-)

    SvarSlet
  3. Hvor er den dog skøn... abeskøn og dejlig! Jeg er sikker på, at både mor og datter bliver vildt begejstrede!

    SvarSlet
  4. Hvor er den blevet fiiin! Den kommer da helt sikkert til at gøre lykke. Jeg glæder mig til at se vesten - når jeg bruger dit link kommer jeg tilbage til kjolen!

    SvarSlet
  5. Den er blevet totalt for sød..... Flotte aber.

    SvarSlet
  6. Tak :-)
    Den bragte lykke ved overrækkelsen i går :-)
    @Kirsten: det er fordi vesten endnu ikke er lavet færdig.. Der er blot et billede af begyndelsen :-)

    SvarSlet
  7. Sikke en skøn kjole du har fået ud af det mønster ;)
    Aberne er da lige i øjet,kan godt forstå de blev glade ved den.

    yt

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Strikketøjet der så gerne ville strikkes fri af pindene

Det går fremad, selvom tiden er knap til dette som jeg elsker mest at foretage mig.. Poncho Fall vers. 2.0 gør sig til, og glæder sig til at møde livet udenfor huset. Hovedtanken bag Poncho Fall designet er, at man ikke  skal fanges og fastholdes i masser af strik og med arme der er totalt u-funktionsdygtige - som man typisk gør i traditionelle ponchoer. Nej, i denne har man stadig arme og kan dermed både have en overjakke på, tage en taske på skulderen og holde én i hånden, uden man får spat af konstant af forsøge at finde liv og bevægelsesfrihed. For at kunne frede det frie menneskes ret til armbevægelser, stopper jeg op et stykke efter skuldersømmen er lavet, og strikker resten frem og tilbage - først forstykke og siden bagstykke. Og selvom den jo så er åben i siderne, så fungerer det super optimalt - man får alt det gode fra en poncho, men ingen klaustrofobi. Når jeg deler arbejdet, betyder det også at der må være kanter på hver side af begge stykker. I Poncho Fall v...

Frisk fra fryseren

Der er meget at være glad for. Der er fx fredag og familie. Gode venner og dejlig musik. Visheden om to kommende dase-dage - og så selvfølgelig: Et færdigt værk :-) Min Sarte Cecilia aka Mohairy er færdig - frisk fra fryseren! (Den kom lige til at ligge lidt længe som næsten-færdig. Før nu, altså :-). Jeg lukkede Mohairy af onsdag aften: Puttede den i posen ( Ja - jeg sagde jo jeg ville gøre det! ): Lagde den i fryseren (oh yes!), til hvile mellem frossent grønt og æblemos: Hentede Mohairy ud af fryseren - iskold - torsdag aften. Nu skulle der hæftes ender: Så lidt håndvask i luksussæbe (fra Rasmilla Garn) og en net udspænding over tørrestativet (nu sent torsdag aften): Forventningsfuld fredag eftermiddag.. Lirke nåle og løsne arbejde.. og på med den! Mohairy er nu flyveklar - og jeg frydes over resultatet :-)   Og fryse-tricket? Hvad skal jeg sige.. Ved en enkelt prøvning (på-med-trøje-søn-tager-billeder-og-af-igen) fandt der fældning sted.. H...

Strik fuld af pep

Så kastede jeg mig ud i Charlotte Kaaes halsvarmer Dhaniya  - til Maria, min skønne steddatter. Den er SÅ dejlig at strikke! Men jeg er jo også fan af Filcolanas Peruvian Highland Wool - og jeg har meget af det liggende i forskellige farver - og så er jeg fuld af beundring for Charlotte Kaae og hendes designs. Det er altid fascinerende, at se mønster og stemninger springe ud af farver og farvekombinationer :-) Og denne jeg har kreeret her - er da fuld af pep! Passer perfekt til tjekket pige på 17 :-) Men kuglerne... Der gik jeg i stå.. Jeg er mange ting - men jeg er ikke en tålmodigheds-strikker. Og de strikkede kugler krævede lidt mere end, hvad jeg lige kunne se mig ud af. Efter tre kugler indså jeg, at jeg måtte hitte på en alternativ (og mere overskuelig) måde, at skabe denne fantastiske kugle-kant som Charlotte har på sit design. Og jeg fandt da også en løsning, der virker for mig, selvom den æstetisk nok ikke kan måle sig med Charlottes strikkede kugler :-) Je...