Gå videre til hovedindholdet

Det er en god dag i dag

I dag er min dag. Jeg blev vækket med kys, stearinlys, flag, kaffe og gave fra den smukkeste mand i verden. Jeg har taget fri fra arbejde. Jeg har fulgt den mindste i skole og sendt de to store afsted til gymnasiet. Jeg har lavet kaffe og hentet kit til mit nye projekt. For i dag må jeg godt slå masker op til et nyt - selvom jeg har fem andre projekter på pindene :-)


Havde lidt frygtet dagen i dag. Og nu mærker jeg, at frygten var helt unødvendig. Det er en dejlig dag.

Optakten til at blive 40 har været underlig.. Tanken om, at man ikke længere er "en kvinde i 30-erne", men én i 40-erne har tumlet i mit hoved. Og i snakken blandt veninderne, der som jeg, alle bliver 40 i år. Kan ikke rigtig finde ordene for det. Det er mere følelser. Men det er ok. For livet er godt ved mig. Og jeg kunne ikke være et bedre sted end her, hvor jeg er lige nu, og med dem jeg er her med.

Så med den udefinérbare frygt borte, vil jeg favne min dag og alt, hvad den bringer mig. Og jeg starter her under Københavns tag af skyer, med mit strik og mine stearinlys..

Kommentarer

  1. Tillykke med dagen!
    Heldigvis er det ikke så slemt som man tror at blive 40. Jeg håber, du får en dejlig dag og får startet på et dejligt strikketøj.

    SvarSlet
  2. HIP HIP HURRA
    Kæmpe stort tillykke med dagen. Jeg forstår godt at det er tankevækkende at blive 40, men jeg kan kun trøste dig med, at hvis 40 er underligt at runde, så er det peanuts imod 50, det er grimt ;O)
    Håber du får en fantastisk dag!

    SvarSlet
  3. Tak til jer begge! Og dagen forløber som en drøm :-)

    SvarSlet
  4. Hjertelig tillykke med fødselsdagen idag og tusind tak for det dejlige vejr.
    Og Rikke......40 år er jo ingenting.

    SvarSlet
  5. Stort tillykke med dagen!
    40 år er ikke noget at være bange for. Den er garanteret værre med 50 år. Eller også er det bare set samme igen. Man har jo trods alt fået noget ud af de år man har levet.

    SvarSlet
  6. Stort (omend lidt forsinket) tillykke med dagen. Godt, at du har en dejlig og skøn dag.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Strikketøjet der så gerne ville strikkes fri af pindene

Det går fremad, selvom tiden er knap til dette som jeg elsker mest at foretage mig.. Poncho Fall vers. 2.0 gør sig til, og glæder sig til at møde livet udenfor huset. Hovedtanken bag Poncho Fall designet er, at man ikke  skal fanges og fastholdes i masser af strik og med arme der er totalt u-funktionsdygtige - som man typisk gør i traditionelle ponchoer. Nej, i denne har man stadig arme og kan dermed både have en overjakke på, tage en taske på skulderen og holde én i hånden, uden man får spat af konstant af forsøge at finde liv og bevægelsesfrihed. For at kunne frede det frie menneskes ret til armbevægelser, stopper jeg op et stykke efter skuldersømmen er lavet, og strikker resten frem og tilbage - først forstykke og siden bagstykke. Og selvom den jo så er åben i siderne, så fungerer det super optimalt - man får alt det gode fra en poncho, men ingen klaustrofobi. Når jeg deler arbejdet, betyder det også at der må være kanter på hver side af begge stykker. I Poncho Fall v...

Bagsiden

Efter at have læst Signest indlæg forleden, tænkte jeg over det der med bagsiden af strik.. For jeg har nemlig også fået at vide, at når der strikkes fler-farve-strik, så skal bagsiden være lige så smuk som forsiden. Jeg har fået det fortalt at min norske svigermor, der jo som norsk kvinde har haft pinde, uld og fler-farve-strik mellem fingrene fra barnsben. Mindste-manden  har fået en ny gense fra hans norske sted-farmor (og denne er selvfølgelig også et mesterværk!). Og den har hængt på ham siden han fik den i julen :-) Og også på denne ser jeg jo tydeligt svigermors ord i praksis: Her er ikke tale om hæftede eller snoede tråde på bagsiden! Her er tale om tråde, der lægger sig perfekt i arbejdet :-) Hun er simpelthen en mester :-) Jeg forsøger selv at efterleve 'reglen'. Men jeg er mange år bagud, i forhold til at nå ovenstående standard.. Til gengæld har jeg lagt mærke til, at der i de norske mønstre sjældent er mange masker mellem farveskiftene og det er jo...

Er det jul?

Julen her i huset.. igen i år kommer julen sent. Tiden er for nærig til at jule; dog gavmild nok til at juletræet kom end i varmen. Pynten udestår for nuværende.. Julehyggen og julefreden er endnu ikke ankommet. Først er der 8 dages arbejde der skal klares på 4 dage, en stor familie-fødselsdags-komsammen, en lille familie-fødselsdags-komsammen, julegave-indkøb, delebarns-logistik og indkøb af julemad.. Jeg satser på julestemning den 24. december.. Og på et pyntet juletræ.