Gå videre til hovedindholdet

Jeg kalder den færdig

den lange tunge med snoninger:

..mangler at finde 8 lækre (og store) knapper - og så er den helt færdig. Jeg har kun presset /dampet den og ved ikke om jeg bør smide den i en håndvask i maskinen? Jeg vil nemlig gerne have, at den får rettet sig lidt mere ud :-)
Jeg bliver glad for den over vinteren - det ved jeg. Især her på kontoret, hvor vi godt kan opleve nogen kolde dage i vintermånederne..

Denne er jo mit første projekt med snoninger. Og det er da top-nice at lave, og så meget nemmere end det ser ud :-) Her er snoningen på ærmet:


Kommentarer

  1. Hvor er den blevet lækker. En rigtig vinder her i efteråret..

    SvarSlet
  2. Det kan jeg godt forstå du gør. Den ser flot ud! Håber du finder de helt rigtige farver.

    Snoninger er vældig vanedannende, så jeg vil glæde mig til at se, hvad det bliver til på det punkt i fremtiden ;)

    SvarSlet
  3. Skønt! Det gik da egentlig ret hurtigt med at strikke den, gjorde det ikke? Den ser virkelig dejlig ud.
    Iøvrigt er jeg helt enig med lykkefanten. Snoninger er vældig hyggelige....

    SvarSlet
  4. Tak alle :-)
    Og jo Christunte, den var hurtigt strikket. Det er de store pinde og dobbelt garn, der gør det..

    SvarSlet
  5. Wau den ser lækker ud og smuk farve! Jeg er også vild med snoninger, altid dejligt når der sker noget!

    SvarSlet
  6. Hvor er det bare en fin trøje :-) Hvis du ikke synes den er rettet ordentlig ud, så ville jeg give den en kold hånd-uldvask i maskinen.

    SvarSlet
  7. Lykke: det vil jeg prøve så :-)

    SvarSlet

Tilføj en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

No-name-poncho

Jeg byder klart december velkommen :-) Og i år ser det foreløbigt ud til, at jeg har lidt mere styr på tingene end jeg havde sidste år..

Og ellers er jeg landet med et nyt design. Er dog bare ikke helt færdig med renskrivningen af opskriften - men derfor kan jeg vel godt vise den lidt frem :-)


Oh jo - det blev en poncho - og jeg elsker den. Den er strikket i det nye garn Valmue fra Tante Grøn. Og det er så lækkert! Det fælder - jovist - men det gør absolut ingenting. Garnet er fantastisk at strikke op og herligt at iklæde sig (og dette er ikke et sponsoreret indlæg :-))

Jeg havde tre ønsker med denne poncho (som jeg endnu ikke har navngivet..):
1. Højhalset
2. Med struktur
3. Bevægelsesfrihed til armene

Sidstnævnte er løst sådan her:

Og det fungerer bare!

Så lidt decemberkulde vil ikke skræmme mig - den kan bare komme an, når efterårsvarmen svinder!

Novembernoter på falderebet

I følge min blog er november en meget kort måned. Sådan ca 4 måske 5 indlæg kort..Har søgt lidt desperat efter fotograferbare elementer omkring mig i disse dage. Og det har klart inspireret mig. Sådan ud i tanker om at alt man lægger ud vel ikke behøver at være lige smukt? For det er jo smukke billeder man normalt ønsker at dele på sin blog. Og naturligvis da. Især når det er en strikke blog :-)Og udfordringen er så nu i disse novembernoter at fange noget i verden omkring mig, der ikke nødvendigvis har med strik at gøre. Og det er altså ikke lige smukt hele tiden. Mine muligheder?
En mørk forhave (ligesom i meget mørk forhave), en computerskærm, et kundemøde, en våd rygehave ved kontoret, en træt familie.. eller en selfie der er gavmild med de sorte render under øjnene.. nej, vel?Så det blev den våde have på min arbejdsplads..

Når en plagsom ryg ikke kan stå i vejen for éns vilje

Så - nu står de for døren. Feriedagene altså.. Og selv om ryggen lider stadig, så er glæden stor :-) For med feriedage følger: eget tempo, egne sager, gode sysler, dimsen rundt og strik. Og dejlige aftaler, ikke mindst. Og kun meget lidt pligter :-)

Og så har jeg jo fået en ny bedste ven: Kiropraktoren. Det har været (og vil fortsat nok også være) en pinefuld omgang, det bekendtskab. Men hun gør et eller andet, der trods alt giver mig håb om et liv efter denne plage..

Hun hiver og flår og får det til at sige knæk. Også steder, hvor man tænker det måske ikke skulle sige knæk.. Men det føles befriende. Det føles som vejen frem. Hun er så afgjort min nye bedste ven.


Lidt strik ad gangen..
Jeg strikker på Line Break.. Jeg er på maaange masker nu og jeg har kun en 60 cm pind.. Tænker lidt på om den vil briste? Jeg vil strikke forsigtigt og håbe på, at pinden er bæredygtig..
(Line Break havde jeg luret på et stykke tid, men det var Unikarinas helt vidunderlige udgave, der fik skubbet garnet p…