Gå videre til hovedindholdet

Ny Veera, valg og VM


Startede en ny Veera op forleden. Endnu et lækkert design fra hendes hånd, nemlig Celery Cardigan
Som Folded, laver jeg også denne i Geilsk uld-bomuld, men denne gang i den lækreste mørkeblå farve..
Og det er en fornøjelse hele vejen igennem.

Sidder her på kontoret og der venter mig endnu en travl dag. Det er det hver dag. Heldigvis travl på den gode måde. Men i dag bliver også travl efter arbejdsdagen er omme. Jeg skal have støvsuget byen for det sidste flæsk og finde persille med kraftig smag. Jeg skal hjem og åbne dørene for gæst og vinduerne for frisk luft til stegeosen :-) Og fjernsynet skal være tændt - også mens vi spiser. Min mand, vores kammerat og mig selv (og måske en teenager eller to?).

Og mit travle eftermiddagsprogram bliver udfordret af kaos i Københavns gader, pga VM. Men måske bliver det endnu en gang min redning, at jeg er cyklist!?

Kommentarer

  1. Super skøn cardigan du har gang i!
    Jeg håber du når det hele og får en valgaften der gør dig glad ;O)

    SvarSlet
  2. Håber du fandt dit flæsk i al hurlumhejet der er her i byen for tiden. Her opfandt vi noget nyt: Valgkoldskål!
    Geilsk bomuld/uld er et lækkert garn, men jeg skulle lige lure at det var nødvendigt at bruge en mindre pind, for mig altså
    kh. Dorte

    SvarSlet
  3. @Kirsten: ovenpå en opslidende aften er jeg dog desværre ikke helt tilfreds :-) Men vi kan vel alle glæde os over, at Danmark har fået sin første kvindelige statsminister :-)

    @Fru Larsen: Var i tre supermarkeder og måtte til sidst tage til takke med en flæskesteg.. Men det var et hit! Flæskesteg med rødbeder, hvide kartofler og persillesovs!
    Mht. det geilske - Jeg strikker meget fast og det er nok derfor det ser lækkert ud på en pind 4! Men jeg er sikker på, at det vil fungere super på en pind 3,5, også for mig..

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Bagsiden

Efter at have læst Signest indlæg forleden, tænkte jeg over det der med bagsiden af strik.. For jeg har nemlig også fået at vide, at når der strikkes fler-farve-strik, så skal bagsiden være lige så smuk som forsiden. Jeg har fået det fortalt at min norske svigermor, der jo som norsk kvinde har haft pinde, uld og fler-farve-strik mellem fingrene fra barnsben. Mindste-manden  har fået en ny gense fra hans norske sted-farmor (og denne er selvfølgelig også et mesterværk!). Og den har hængt på ham siden han fik den i julen :-) Og også på denne ser jeg jo tydeligt svigermors ord i praksis: Her er ikke tale om hæftede eller snoede tråde på bagsiden! Her er tale om tråde, der lægger sig perfekt i arbejdet :-) Hun er simpelthen en mester :-) Jeg forsøger selv at efterleve 'reglen'. Men jeg er mange år bagud, i forhold til at nå ovenstående standard.. Til gengæld har jeg lagt mærke til, at der i de norske mønstre sjældent er mange masker mellem farveskiftene og det er jo

Poncho Sweater - Gray Designs

Jeg kom i mål med min Poncho Sweater! Og jeg elsker den. Dens lethed, blødhed og rummelighed. Og at det lykkedes, at skabe en poncho, hvor armene kan bevæge sig - og stadig holdes varme.. Den er strikket i én tråd Rasmilla Luksusgarn og én tråd Mohair på pind 5. Begge garner, som det synes, er Mørk Grå. Den er nem at strikke, der er bare mange masker, der skal strikkes :-) Den strikkede model på billederne her er i str. S, og den målet 60 cm midt for (ja,og midt bag også). Man kan løfte sine arme mere end til vandret, før ponchoen løftes forneden :-) Jeg forventer at få skrevet opskriften ren - og hermed også lave en str. M og L - indenfor ikke alt for længe.

Hyldest til hjorten

Fik reddet advents-hyggen med et effektivt butiksbesøg i formiddags. Og på et split-sekund var adventskrans, clementiner og figen-guf på bordet. Kom an jul! For jeg har lister at arbejde med og intet kan slå mig ud. Vi når det! Vi hylder hjorten i år (og elgen!). Og det er sort og hvid og sølv... for nu, altså og kun på adventskransen! For så snart jeg får jule-kasserne ned fra loftet, trænger alle de smukke farver sig på. Og de skal pryde og glimte i mine vinduer, som kugler og prismer og kræmmerhuse. Jeg har fået et særligt forhold til hjorte, siden i sommers. Da fik vi nemlig My til familien. Og hun ligner i langt højere grad en dværghjort end en dværg-pincher! Døm selv: Og hun er naturligvis i hjemmestrik - blød dejlig uld, til en temmelig kuldskær dværghjort. Det passer godt sammen :-) (Hun har den altså kun på udenfor :-) Glædelig dejlig 1. søndag i advent til alle jer i blogland.