Blå lavendler

I dag har været flugt fra hverdagen og hvile i tankerne.. Jeg har ladet langsomheden banke på og åbnet forsigtigt op.
Jeg skal bruge langsomheden (og krystaller og røgelse og space-clearing og yogaøvelser og meditation og grounding og..) for tiden. For jeg blev kastet ud på dybt vand for et par uger siden. Og jeg kan ikke rigtig finde tilbage.

Så jeg tager flugten fra travlhed i store portioner i denne tid. Pludselig skylder jeg ikke nogen min tid. Og hvad tiden går til, har jeg ikke lister på. Den går bare..

Jeg er taknemmelig for min base og for de mennesker, der er her og som jeg elsker så højt. Jeg ved det ikke er en katastrofe og at sikkerhedsnettet nok skal folde sig ud, inden jeg rammer bunden.

I mellemtiden går jeg zen i min have. Og kigger forundret på nye blade og blomster-skud, der dukker op - nye for hver dag. Og så har jeg hørt, at man ikke skal lave for meget om i haven, før første sæson er rullet forbi. Det tror jeg på. Big Time. Måske også fordi jeg kun kan navnene på fire forskellige blomster (i alt!). Og kan stirre længe ad gangen på buske og planter og stadig ikke genkende hvad de skal udfolde sig til i løbet af den kommende tid. Så jeg lades meget som om. Og det er også godt nok.

Jeg ved dog, at jeg skal have lavendler i min have. De blå busk-agtige af dem. Masser af dem..