Gå videre til hovedindholdet

Blå lavendler

I dag har været flugt fra hverdagen og hvile i tankerne.. Jeg har ladet langsomheden banke på og åbnet forsigtigt op.
Jeg skal bruge langsomheden (og krystaller og røgelse og space-clearing og yogaøvelser og meditation og grounding og..) for tiden. For jeg blev kastet ud på dybt vand for et par uger siden. Og jeg kan ikke rigtig finde tilbage.

Så jeg tager flugten fra travlhed i store portioner i denne tid. Pludselig skylder jeg ikke nogen min tid. Og hvad tiden går til, har jeg ikke lister på. Den går bare..

Jeg er taknemmelig for min base og for de mennesker, der er her og som jeg elsker så højt. Jeg ved det ikke er en katastrofe og at sikkerhedsnettet nok skal folde sig ud, inden jeg rammer bunden.

I mellemtiden går jeg zen i min have. Og kigger forundret på nye blade og blomster-skud, der dukker op - nye for hver dag. Og så har jeg hørt, at man ikke skal lave for meget om i haven, før første sæson er rullet forbi. Det tror jeg på. Big Time. Måske også fordi jeg kun kan navnene på fire forskellige blomster (i alt!). Og kan stirre længe ad gangen på buske og planter og stadig ikke genkende hvad de skal udfolde sig til i løbet af den kommende tid. Så jeg lades meget som om. Og det er også godt nok.

Jeg ved dog, at jeg skal have lavendler i min have. De blå busk-agtige af dem. Masser af dem..




Kommentarer

  1. Det lyder rigtig skønt med blå lavendler! Tillykke med din nye have, hvor du kan gå rundt og bare være.
    Håber, tingene snart løser sig.

    SvarSlet
  2. Jeg håber du lander godt og med begge ben på jorden!
    Lavendler er et must i haven.
    Pas på dig selv ;O)

    SvarSlet
  3. Ind imellem har man bare brug for at lukke ned og sætte alting lidt på stand by. Jeg håber du finder dig selv igen.
    Lavendler er pragtfulde, et must efter min mening.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Strikketøjet der så gerne ville strikkes fri af pindene

Det går fremad, selvom tiden er knap til dette som jeg elsker mest at foretage mig.. Poncho Fall vers. 2.0 gør sig til, og glæder sig til at møde livet udenfor huset. Hovedtanken bag Poncho Fall designet er, at man ikke  skal fanges og fastholdes i masser af strik og med arme der er totalt u-funktionsdygtige - som man typisk gør i traditionelle ponchoer. Nej, i denne har man stadig arme og kan dermed både have en overjakke på, tage en taske på skulderen og holde én i hånden, uden man får spat af konstant af forsøge at finde liv og bevægelsesfrihed. For at kunne frede det frie menneskes ret til armbevægelser, stopper jeg op et stykke efter skuldersømmen er lavet, og strikker resten frem og tilbage - først forstykke og siden bagstykke. Og selvom den jo så er åben i siderne, så fungerer det super optimalt - man får alt det gode fra en poncho, men ingen klaustrofobi. Når jeg deler arbejdet, betyder det også at der må være kanter på hver side af begge stykker. I Poncho Fall v...

Frisk fra fryseren

Der er meget at være glad for. Der er fx fredag og familie. Gode venner og dejlig musik. Visheden om to kommende dase-dage - og så selvfølgelig: Et færdigt værk :-) Min Sarte Cecilia aka Mohairy er færdig - frisk fra fryseren! (Den kom lige til at ligge lidt længe som næsten-færdig. Før nu, altså :-). Jeg lukkede Mohairy af onsdag aften: Puttede den i posen ( Ja - jeg sagde jo jeg ville gøre det! ): Lagde den i fryseren (oh yes!), til hvile mellem frossent grønt og æblemos: Hentede Mohairy ud af fryseren - iskold - torsdag aften. Nu skulle der hæftes ender: Så lidt håndvask i luksussæbe (fra Rasmilla Garn) og en net udspænding over tørrestativet (nu sent torsdag aften): Forventningsfuld fredag eftermiddag.. Lirke nåle og løsne arbejde.. og på med den! Mohairy er nu flyveklar - og jeg frydes over resultatet :-)   Og fryse-tricket? Hvad skal jeg sige.. Ved en enkelt prøvning (på-med-trøje-søn-tager-billeder-og-af-igen) fandt der fældning sted.. H...

Strik fuld af pep

Så kastede jeg mig ud i Charlotte Kaaes halsvarmer Dhaniya  - til Maria, min skønne steddatter. Den er SÅ dejlig at strikke! Men jeg er jo også fan af Filcolanas Peruvian Highland Wool - og jeg har meget af det liggende i forskellige farver - og så er jeg fuld af beundring for Charlotte Kaae og hendes designs. Det er altid fascinerende, at se mønster og stemninger springe ud af farver og farvekombinationer :-) Og denne jeg har kreeret her - er da fuld af pep! Passer perfekt til tjekket pige på 17 :-) Men kuglerne... Der gik jeg i stå.. Jeg er mange ting - men jeg er ikke en tålmodigheds-strikker. Og de strikkede kugler krævede lidt mere end, hvad jeg lige kunne se mig ud af. Efter tre kugler indså jeg, at jeg måtte hitte på en alternativ (og mere overskuelig) måde, at skabe denne fantastiske kugle-kant som Charlotte har på sit design. Og jeg fandt da også en løsning, der virker for mig, selvom den æstetisk nok ikke kan måle sig med Charlottes strikkede kugler :-) Je...