Gå videre til hovedindholdet

Tiden gik til mange ting

Og det inkluderede også strik.

Rosa, efter Veeras Something Silver:




Og Sjal i Farver /striber (også fra Veera):


Og endnu engang har jeg startet sokker op:


Det mønster er jeg helt vild med! Jeg synes de er sindsyg flotte! Tjek dem ud: Det er Jernverk fra The Neddle Lady. Det er dog lidt svært at få trådene til at ligge sig pænt, da der er op til elleve masker imellem farveskift på nogle af pindene! Så der snos flittigt på bagsiden :-) Jeg strikker dem i Arwetta, som jeg eeelsker at strikke i.

Ud over sokkerne, som egentlig ligger lidt og hviler i en kurv i disse dage, så har jeg startet en ny sweater op. Jeg kalder den Himmelblå (pga. farven :-) og modellen er Narragansett. Jeg har valgt at strikke den i Rasmillas Tykke Yndlingsgarn, på en pind 5. Og det er ren lækkerhed :-)

Og ellers er tiden gået med havearbejde, malerarbejde, fødselsdage (herunder en 18-års), gæster, skolestart (for mindstemanden) og nyt arbejde (for mig).
Jeg er lidt forpustet, men meget glad.

Og på den anden side af næste weekend, hvor den unge mand på nu 18 år skal fejres, tror jeg, at jeg kan puste ud.. Altså bortset fra nogle små-bygge-projekter der lige skal klappes af (og ikke udføres af mig :-)...

Kommentarer

  1. Ih - den rosa er altså flot !

    SvarSlet
  2. Pyh - du keder dig sandelig ikke! Flotte, flotte ting. Den rosa trøje er rigtig lækker!

    SvarSlet
  3. Hvor er det en det en flot trøje og sjalet er også super lækkert. Sokkerne er også skønne. Jeg tror det ville være smart med fair isle metoden, så er du fri for hele tiden at sno garnet.

    Hjertelig tillykke med den unge mand.

    SvarSlet
  4. Du har da ordentligt gang i pindene! Veeras trøje har jeg også kigget på, troede faktisk det var noget meget tykkere garn der skulle bruges. Den er yndig i den let melerede rosa!
    Sjalet må jeg også igang med...

    SvarSlet
  5. Så fin en trøje du har fået dig lavet ;-) må vist snart igang med den sjal igen en gang, den første gik i vasken.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Strikketøjet der så gerne ville strikkes fri af pindene

Det går fremad, selvom tiden er knap til dette som jeg elsker mest at foretage mig.. Poncho Fall vers. 2.0 gør sig til, og glæder sig til at møde livet udenfor huset. Hovedtanken bag Poncho Fall designet er, at man ikke  skal fanges og fastholdes i masser af strik og med arme der er totalt u-funktionsdygtige - som man typisk gør i traditionelle ponchoer. Nej, i denne har man stadig arme og kan dermed både have en overjakke på, tage en taske på skulderen og holde én i hånden, uden man får spat af konstant af forsøge at finde liv og bevægelsesfrihed. For at kunne frede det frie menneskes ret til armbevægelser, stopper jeg op et stykke efter skuldersømmen er lavet, og strikker resten frem og tilbage - først forstykke og siden bagstykke. Og selvom den jo så er åben i siderne, så fungerer det super optimalt - man får alt det gode fra en poncho, men ingen klaustrofobi. Når jeg deler arbejdet, betyder det også at der må være kanter på hver side af begge stykker. I Poncho Fall v...

Frisk fra fryseren

Der er meget at være glad for. Der er fx fredag og familie. Gode venner og dejlig musik. Visheden om to kommende dase-dage - og så selvfølgelig: Et færdigt værk :-) Min Sarte Cecilia aka Mohairy er færdig - frisk fra fryseren! (Den kom lige til at ligge lidt længe som næsten-færdig. Før nu, altså :-). Jeg lukkede Mohairy af onsdag aften: Puttede den i posen ( Ja - jeg sagde jo jeg ville gøre det! ): Lagde den i fryseren (oh yes!), til hvile mellem frossent grønt og æblemos: Hentede Mohairy ud af fryseren - iskold - torsdag aften. Nu skulle der hæftes ender: Så lidt håndvask i luksussæbe (fra Rasmilla Garn) og en net udspænding over tørrestativet (nu sent torsdag aften): Forventningsfuld fredag eftermiddag.. Lirke nåle og løsne arbejde.. og på med den! Mohairy er nu flyveklar - og jeg frydes over resultatet :-)   Og fryse-tricket? Hvad skal jeg sige.. Ved en enkelt prøvning (på-med-trøje-søn-tager-billeder-og-af-igen) fandt der fældning sted.. H...

Strik fuld af pep

Så kastede jeg mig ud i Charlotte Kaaes halsvarmer Dhaniya  - til Maria, min skønne steddatter. Den er SÅ dejlig at strikke! Men jeg er jo også fan af Filcolanas Peruvian Highland Wool - og jeg har meget af det liggende i forskellige farver - og så er jeg fuld af beundring for Charlotte Kaae og hendes designs. Det er altid fascinerende, at se mønster og stemninger springe ud af farver og farvekombinationer :-) Og denne jeg har kreeret her - er da fuld af pep! Passer perfekt til tjekket pige på 17 :-) Men kuglerne... Der gik jeg i stå.. Jeg er mange ting - men jeg er ikke en tålmodigheds-strikker. Og de strikkede kugler krævede lidt mere end, hvad jeg lige kunne se mig ud af. Efter tre kugler indså jeg, at jeg måtte hitte på en alternativ (og mere overskuelig) måde, at skabe denne fantastiske kugle-kant som Charlotte har på sit design. Og jeg fandt da også en løsning, der virker for mig, selvom den æstetisk nok ikke kan måle sig med Charlottes strikkede kugler :-) Je...