Gå videre til hovedindholdet

Farvel 2014 - dig vil jeg ikke se mere

I år er der en særlig god ting ved Nytåret for mig: når et år forlades, kan man ikke havne der igen!

Det passer mig særdeles godt.. Og selvom denne dag egentlig blot overtager dagen i går, så giver Nytåret mulighed for at tænke, at dagen i dag er som en frisk start. Som en lejlighed til forandring og en chance for bedre vinde.

Har haft Det Værste og Det Bedste oppe at vende i dagene op til det nye år. Min års-evaluering og granskning. Og det var ikke kønt...

2014 har været et år, der har tilbudt mig mange svære ting, og travlhed og mangel på tid til ting der gælder.
Jeg fik taget mig tid. Men samtidigt hermed kom en anden hændelse, der hvis ikke den tog tid, i hvertfald tog af mit overskud.

Min familie har været ramt, og jeg har haft hænder og hoved fuld med at hjælpe, støtte, tage over og trøste.


Jeg havde besluttet at fokus er Familien. Og planlagt og afsat overskud til alt det der kræves.
Troede jeg. For hvem ved egentlig hvad der kræves på forhånd? Og hvem kan løse svære følelser med otte arme? Og hvem kan undgå selv at blive ramt, når ens kære på skift falder i hullet? Og hvem ved, hvor ens energi svinder hen, når man selv blir ramt af medfølelse, afmagt, frustration og savn?


Det er ikke overstået. Jeg ved det. Jeg håber bare jeg formår at holde sammen og række ud, så alt bliver lidt lettere at bære.

Jeg ved i hvert fald at noget af den støj, der slider mig og som ligger udenfor min Familie, kan skæres væk. Så nu vil jeg lede efter modet til at gøre det.


Det Bedste? At jeg i forsommeren fik lyst til at designe strik og det aller-Bedste er at jeg turde gøre det. Og ejg elsker det lige så højt, som trangen til at gøre det er stor.




2014 - dig siger jeg gladeligt farvel til. Dig gider jeg ikke at se mere.
2015 - må du bringe dem jeg elsker styrke og glæde. Og succeser. Og det er ikke fordi du ikke må levere udfordringer. For det ved jeg om nogen, er en del af livet. Men måske du kunne dosere dem lidt smartere? Og evt. bringe lidt lykke også, så der kan genereres overskud og læring af det der er svært.

Kommentarer

  1. Jeg har det på samme måde med 2014. Det næste år må godt blive bedre end det foregående. Lykke i 2015 til dig og din familie.

    SvarSlet
    Svar
    1. og må 2015 bringe lykke til dig og dine også :-)

      Slet
  2. Lad 2015 være et glædeligt år, for dig og dine kære. Godt nytår.

    SvarSlet
    Svar
    1. I lige måde - og godt nytår :-)

      Slet
  3. Håber 2015 bliver et fantastisk år for dig og dine 😊

    SvarSlet
  4. Ja, 2014 var jeg også glad for at se ryggen af. Jeg tror dog ikke at 2015 bliver lettere - har selv en ung der kræver ualmindeligt store mængder af overskud. Man er nødt til at tro at det kan blive bare LIDT bedre og huske at tage sig tid til sig selv; den del har jeg i hvert fald ikke selv været god til. Godt nytår til dig :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda - Jeg vil gerne tro, sammen med dig, på at det MÅ kunne blive lidt bedre :-)
      Tak for din kommentar og må 2015 falde blidere over dig også

      Slet
  5. Åh ja. Det er godt med et nyt år efter sådan en omgang! Et nyt og godt 2015 til dig og familien.

    SvarSlet
  6. Jeg var så naiv at tro at 2014 skulle være mit år - men sådan blev det ikke! Jeg er helt enig med dig - STORT farvel til det gamle år og hjertelig velkommen til 2015 (tværsummen = 8 = mit lykketal) Jeg håber du/vi får et dejligt år :))

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er godt at høre man ikke har været alene i slåskampen 2014.. håber at 2015 også bliver bedre for dig :-)

      Slet
  7. Heller ikke jeg kunne komme hurtigt nok ud af 2014. Faktisk kan jeg følge din beskrivelse af familie-fokus - sådan har det også været her. Goddag til 2015, med forhåbentlig lidt mere plads til liv og glæde. Godt nytår til dig.

    SvarSlet

Tilføj en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Når en plagsom ryg ikke kan stå i vejen for éns vilje

Så - nu står de for døren. Feriedagene altså.. Og selv om ryggen lider stadig, så er glæden stor :-) For med feriedage følger: eget tempo, egne sager, gode sysler, dimsen rundt og strik. Og dejlige aftaler, ikke mindst. Og kun meget lidt pligter :-)

Og så har jeg jo fået en ny bedste ven: Kiropraktoren. Det har været (og vil fortsat nok også være) en pinefuld omgang, det bekendtskab. Men hun gør et eller andet, der trods alt giver mig håb om et liv efter denne plage..

Hun hiver og flår og får det til at sige knæk. Også steder, hvor man tænker det måske ikke skulle sige knæk.. Men det føles befriende. Det føles som vejen frem. Hun er så afgjort min nye bedste ven.


Lidt strik ad gangen..
Jeg strikker på Line Break.. Jeg er på maaange masker nu og jeg har kun en 60 cm pind.. Tænker lidt på om den vil briste? Jeg vil strikke forsigtigt og håbe på, at pinden er bæredygtig..
(Line Break havde jeg luret på et stykke tid, men det var Unikarinas helt vidunderlige udgave, der fik skubbet garnet p…

Hækle-fotos-spam eller hvordan hækleriet overtog den kreative tid

Jeg rydder lidt op i mine fotos.. og finder heri et mønster over min kreative rejse, der jo har været lidt mager, det sidste halvandet års tid. Og så finder jeg, at helt mager har den heller ikke været. Jeg har ikke strikket (så meget), nej - men jeg har hæklet :-)

Jeg var jo igang med det gigantiske projekt i vinter / forår 2015, der bestod af en ukuelig mængde af olde-firkanter. Kæmpe arbejde, meget garn, virkelig flot resultat.

Så blev det lige vasket før det skulle tages i brug - og med vasken fik jeg flere huller i tæppet, end der var før vasken.. meget ærgerligt..



Reparerede på det dog og bruger det i dag som sengetæppe - i gæsteværelset. Det skal lige nævnes at det lå i skammekrogen et halvt års tid, før jeg fandt stoppenålen frem.

Og som skulle jeg råde bod på miséren, så fortsatte hæklingen. Kan ikke rigtig helt gennemskue rækkefølgen, men jeg har produceret klude og håndklæder og endnu et tæppe. Og sat mig ind i bomuldsgarnets verden, jeg ellers hidtil har holdt mig lidt fra…

Novembernoter på falderebet

I følge min blog er november en meget kort måned. Sådan ca 4 måske 5 indlæg kort..Har søgt lidt desperat efter fotograferbare elementer omkring mig i disse dage. Og det har klart inspireret mig. Sådan ud i tanker om at alt man lægger ud vel ikke behøver at være lige smukt? For det er jo smukke billeder man normalt ønsker at dele på sin blog. Og naturligvis da. Især når det er en strikke blog :-)Og udfordringen er så nu i disse novembernoter at fange noget i verden omkring mig, der ikke nødvendigvis har med strik at gøre. Og det er altså ikke lige smukt hele tiden. Mine muligheder?
En mørk forhave (ligesom i meget mørk forhave), en computerskærm, et kundemøde, en våd rygehave ved kontoret, en træt familie.. eller en selfie der er gavmild med de sorte render under øjnene.. nej, vel?Så det blev den våde have på min arbejdsplads..