Gå videre til hovedindholdet

Den Ultimative Cardigan

Påskefreden sænker sig igen her til aften, efter en dag med indkøb og småforberedelser. For i morgen slår vi dørene op for familien, til mad og drikke for enhver smag og alder.

Påskeferien har været god ved mig, hvad angår plads og tid til afslapning, kærlighed, pligter, venner, børn og masser af stunder til strik og kreative idéer..

Det sidste har medført en opstart af et nyt projekt! Denne gang forsøger jeg at designe Den Ultimative Cardigan (..til en dame i str. small :-))
Jeg skriver lidt noter undervejs - men mest af alt regner og beregner, måler og vejer og prøver og regner lidt igen. Ind i mellem bliver maskerne strikket..



Er nået længere IRL end billederne her antyder.. Har netop lagt maskerne til ærmerne på snor og fået samlet kroppen.. Så nu er det bare derudaf :-)

Pinden er 4 og garnet er Geilsk Uld-bomuld i mørk-grå nr. C1.
Halskant, forkanter, ærmekanter og nederste kant strikkes i dobbel-perlestrik, det øvrige i glatstrik.

Jeg glæder mig til at se, hvad projektet bringer.. Jeg håber selvfølgelig på et hit..

Kommentarer

  1. Jeg glæder mig også til at se, hvad det bliver!

    SvarSlet
  2. Den skal nok blive et hit - i det garn og den farve, kan det vist nærmest ikke undgå andet :o)
    god fornøjelse - og god påske.
    mvh mona

    SvarSlet
  3. Det ser godt ud og jeg holder øje med fortsættelsen ;O)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Strikketøjet der så gerne ville strikkes fri af pindene

Det går fremad, selvom tiden er knap til dette som jeg elsker mest at foretage mig.. Poncho Fall vers. 2.0 gør sig til, og glæder sig til at møde livet udenfor huset. Hovedtanken bag Poncho Fall designet er, at man ikke  skal fanges og fastholdes i masser af strik og med arme der er totalt u-funktionsdygtige - som man typisk gør i traditionelle ponchoer. Nej, i denne har man stadig arme og kan dermed både have en overjakke på, tage en taske på skulderen og holde én i hånden, uden man får spat af konstant af forsøge at finde liv og bevægelsesfrihed. For at kunne frede det frie menneskes ret til armbevægelser, stopper jeg op et stykke efter skuldersømmen er lavet, og strikker resten frem og tilbage - først forstykke og siden bagstykke. Og selvom den jo så er åben i siderne, så fungerer det super optimalt - man får alt det gode fra en poncho, men ingen klaustrofobi. Når jeg deler arbejdet, betyder det også at der må være kanter på hver side af begge stykker. I Poncho Fall v...

Bagsiden

Efter at have læst Signest indlæg forleden, tænkte jeg over det der med bagsiden af strik.. For jeg har nemlig også fået at vide, at når der strikkes fler-farve-strik, så skal bagsiden være lige så smuk som forsiden. Jeg har fået det fortalt at min norske svigermor, der jo som norsk kvinde har haft pinde, uld og fler-farve-strik mellem fingrene fra barnsben. Mindste-manden  har fået en ny gense fra hans norske sted-farmor (og denne er selvfølgelig også et mesterværk!). Og den har hængt på ham siden han fik den i julen :-) Og også på denne ser jeg jo tydeligt svigermors ord i praksis: Her er ikke tale om hæftede eller snoede tråde på bagsiden! Her er tale om tråde, der lægger sig perfekt i arbejdet :-) Hun er simpelthen en mester :-) Jeg forsøger selv at efterleve 'reglen'. Men jeg er mange år bagud, i forhold til at nå ovenstående standard.. Til gengæld har jeg lagt mærke til, at der i de norske mønstre sjældent er mange masker mellem farveskiftene og det er jo...

Er det jul?

Julen her i huset.. igen i år kommer julen sent. Tiden er for nærig til at jule; dog gavmild nok til at juletræet kom end i varmen. Pynten udestår for nuværende.. Julehyggen og julefreden er endnu ikke ankommet. Først er der 8 dages arbejde der skal klares på 4 dage, en stor familie-fødselsdags-komsammen, en lille familie-fødselsdags-komsammen, julegave-indkøb, delebarns-logistik og indkøb af julemad.. Jeg satser på julestemning den 24. december.. Og på et pyntet juletræ.