Gå videre til hovedindholdet

DUC vol.2

Har været strikkeløs i en uge.. Verden og hverdagen har været alt for stor og har taget al min tid og min opmærksomhed.

Men en lørdag aften i ro, med dele af familien under samme tag og en dejlig strikke-veninde til bords - sådan en lørdag aften vil byde på hygge af den slags vi strikkere elsker: Selskabs-strik :-) Hvor man med en beslægtet kan strikke løs og sparre og vise og dele og skabe idéer i fællesskab. Og drømme om resultaterne af det man er i gang med og det man gerne vil starte op.

Jeg skal strikke videre på Den Ultimative Cardigan (billedet her viser egentlig farven meget rigtigt..):

Jeg er helt vild med den dobbelte perlestrik. Tænk jeg aldrig har brugt den før! Teknikken skaber en god fasthed og det ser lækkert ud, synes jeg :-)


Bemærk at jeg kører de to raglan-masker helt op igennem kraven :-) Bare for at gøre det lidt anderledes..

Jeg overvejer kraftigt at strikke på et af ærmerne nu, og lade kroppen vente lidt... For findes der noget værre en at sidde overfor to ærmer til sidst? Og så skal jeg jo huske at skrive mine noter undervejs, selvom der er godt selskab til at distrahere mig fra den slags praktikaliteter :-)

Kommentarer

  1. Wow den cardigan ser lovende ud !
    Det ser godt ud med det perlestrik - og jeg kan rigtig godt lide farven.
    Spændende at følge den.
    hilsen Mona

    SvarSlet
  2. Jeg elsker også dobbelt perlestrik.. Og som du er jeg ikke vild med at strikke ærmer. Tit strikker jeg dem på inden jeg strikker kroppen og bliver så glad når arbejdet er færdigt ved sidste aflukning forneden.
    Jeg kan også finde på at hæfte ender hen ad vejen, så der ikke er så mange til sidst. Det er ikke væsentlig i din ensfarvede, men alligevel.

    Hvor jeg dog misunder dig din strikkeaften med strikkeinteresseret veninde. Jeg kan næsten høre jer...

    SvarSlet
  3. Din ultimative cardigan tegner da rigtig godt - den dobbelte perlestrik giver en meget flot effekt, det har du virkelig ret i.
    Jeg håber du/I har/har haft en supergod aften.

    SvarSlet
  4. Og ja - aftenen var dejlig, som forudset :-) Og jeg er på pindene med det første ærme! Og jeg tror sørme at jeg tager dem begge, før jeg færdiggør kroppen :-) Det er en god plan..

    SvarSlet
  5. Dejlig farve, hvis man kan sige det om grå :-) (en dristig grå ville en kollega kalde det) og smart detalje op i halskanten.

    SvarSlet
  6. @Ellen K: 'Dristig grå' :-) Fedt udtryk - den vil jeg tage til mig :-)

    SvarSlet
  7. Den ultimative cardigan bliver smuk.

    Jeg pusler selv med lidt strikkeopskrifter. Det er fascinerende, det der med at skabe ting, regne, skrive og så se om det bliver, som man havde tænkt det. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er fascinerende.. men også lidt af en gyser, synes jeg. For bliver det nu også som man regner med? Derfor måler, tæller og regner jeg konstant :-) Og jo længere jeg kommer, så begynder jeg på prøvninger.. det er ikke helt nemt :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Strikketøjet der så gerne ville strikkes fri af pindene

Det går fremad, selvom tiden er knap til dette som jeg elsker mest at foretage mig.. Poncho Fall vers. 2.0 gør sig til, og glæder sig til at møde livet udenfor huset. Hovedtanken bag Poncho Fall designet er, at man ikke  skal fanges og fastholdes i masser af strik og med arme der er totalt u-funktionsdygtige - som man typisk gør i traditionelle ponchoer. Nej, i denne har man stadig arme og kan dermed både have en overjakke på, tage en taske på skulderen og holde én i hånden, uden man får spat af konstant af forsøge at finde liv og bevægelsesfrihed. For at kunne frede det frie menneskes ret til armbevægelser, stopper jeg op et stykke efter skuldersømmen er lavet, og strikker resten frem og tilbage - først forstykke og siden bagstykke. Og selvom den jo så er åben i siderne, så fungerer det super optimalt - man får alt det gode fra en poncho, men ingen klaustrofobi. Når jeg deler arbejdet, betyder det også at der må være kanter på hver side af begge stykker. I Poncho Fall v...

Frisk fra fryseren

Der er meget at være glad for. Der er fx fredag og familie. Gode venner og dejlig musik. Visheden om to kommende dase-dage - og så selvfølgelig: Et færdigt værk :-) Min Sarte Cecilia aka Mohairy er færdig - frisk fra fryseren! (Den kom lige til at ligge lidt længe som næsten-færdig. Før nu, altså :-). Jeg lukkede Mohairy af onsdag aften: Puttede den i posen ( Ja - jeg sagde jo jeg ville gøre det! ): Lagde den i fryseren (oh yes!), til hvile mellem frossent grønt og æblemos: Hentede Mohairy ud af fryseren - iskold - torsdag aften. Nu skulle der hæftes ender: Så lidt håndvask i luksussæbe (fra Rasmilla Garn) og en net udspænding over tørrestativet (nu sent torsdag aften): Forventningsfuld fredag eftermiddag.. Lirke nåle og løsne arbejde.. og på med den! Mohairy er nu flyveklar - og jeg frydes over resultatet :-)   Og fryse-tricket? Hvad skal jeg sige.. Ved en enkelt prøvning (på-med-trøje-søn-tager-billeder-og-af-igen) fandt der fældning sted.. H...

Strik fuld af pep

Så kastede jeg mig ud i Charlotte Kaaes halsvarmer Dhaniya  - til Maria, min skønne steddatter. Den er SÅ dejlig at strikke! Men jeg er jo også fan af Filcolanas Peruvian Highland Wool - og jeg har meget af det liggende i forskellige farver - og så er jeg fuld af beundring for Charlotte Kaae og hendes designs. Det er altid fascinerende, at se mønster og stemninger springe ud af farver og farvekombinationer :-) Og denne jeg har kreeret her - er da fuld af pep! Passer perfekt til tjekket pige på 17 :-) Men kuglerne... Der gik jeg i stå.. Jeg er mange ting - men jeg er ikke en tålmodigheds-strikker. Og de strikkede kugler krævede lidt mere end, hvad jeg lige kunne se mig ud af. Efter tre kugler indså jeg, at jeg måtte hitte på en alternativ (og mere overskuelig) måde, at skabe denne fantastiske kugle-kant som Charlotte har på sit design. Og jeg fandt da også en løsning, der virker for mig, selvom den æstetisk nok ikke kan måle sig med Charlottes strikkede kugler :-) Je...