Gå videre til hovedindholdet

Afsked med Vesterbro

Ja - nu skal det ske! Drømmen om et hus på en græsplæne er gået i opfyldelse :-) Og til april tager jeg afsked med Vesterbro. Det er vidunderligt og vemodigt på én og samme tid..

På Vesterbro blev jeg voksen. På Vesterbro er store mærkedage fejret, børn kommet til, den store kærlighed fundet og vidunderligt mange skønne stunder nydt. På Vesterbro har der også været svære tider og kriser. På Vesterbro har jeg levet et liv fuldt ud.

På Vesterbro købte jeg en lejlighed for næsten fjorten år siden. Den blev større i takt med familien voksede, fra først to, så til tre og sidst til fem + hund.

Men nu er jeg klar! Klar til et liv i et roligt kvarter - på et matrikel jeg kan kalde mit eget. Med græs og træer og havet fem minutter derfra. Jeg er klar til hus-liv :-)

Ja, dette er drømmen, der går i opfyldelse..

Kommentarer

  1. Det lyder rigtig dejligt :o)
    tillykke med det :o)

    SvarSlet
  2. Stort tillykke - jeg glæder mig til at se billeder fra den nye matrikel :)) hvor i landet skal i lande?

    SvarSlet
  3. Tillykke! Det bliver da fantastisk. Nyt og anderledes, men fantastisk!

    SvarSlet
  4. Stort tillykke- håber I bliver glade for den store beslutning :-)

    SvarSlet
  5. Tak for alle tillykke'erne :-) Vi lander ikke så langt væk i landet, fra hvor vi befinder os nu.. Vi har fundet drømmehuset i Kastrup :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. PS - det er tættere på Rasmilla Garn :-)

      Slet
  6. Tillykke med det nye kapitel i livets bog

    SvarSlet
  7. Hvor er det spændende. Tillykke! :-)

    SvarSlet
  8. Og tættere på skønvirke ;)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Strikketøjet der så gerne ville strikkes fri af pindene

Det går fremad, selvom tiden er knap til dette som jeg elsker mest at foretage mig.. Poncho Fall vers. 2.0 gør sig til, og glæder sig til at møde livet udenfor huset. Hovedtanken bag Poncho Fall designet er, at man ikke  skal fanges og fastholdes i masser af strik og med arme der er totalt u-funktionsdygtige - som man typisk gør i traditionelle ponchoer. Nej, i denne har man stadig arme og kan dermed både have en overjakke på, tage en taske på skulderen og holde én i hånden, uden man får spat af konstant af forsøge at finde liv og bevægelsesfrihed. For at kunne frede det frie menneskes ret til armbevægelser, stopper jeg op et stykke efter skuldersømmen er lavet, og strikker resten frem og tilbage - først forstykke og siden bagstykke. Og selvom den jo så er åben i siderne, så fungerer det super optimalt - man får alt det gode fra en poncho, men ingen klaustrofobi. Når jeg deler arbejdet, betyder det også at der må være kanter på hver side af begge stykker. I Poncho Fall v...

Frisk fra fryseren

Der er meget at være glad for. Der er fx fredag og familie. Gode venner og dejlig musik. Visheden om to kommende dase-dage - og så selvfølgelig: Et færdigt værk :-) Min Sarte Cecilia aka Mohairy er færdig - frisk fra fryseren! (Den kom lige til at ligge lidt længe som næsten-færdig. Før nu, altså :-). Jeg lukkede Mohairy af onsdag aften: Puttede den i posen ( Ja - jeg sagde jo jeg ville gøre det! ): Lagde den i fryseren (oh yes!), til hvile mellem frossent grønt og æblemos: Hentede Mohairy ud af fryseren - iskold - torsdag aften. Nu skulle der hæftes ender: Så lidt håndvask i luksussæbe (fra Rasmilla Garn) og en net udspænding over tørrestativet (nu sent torsdag aften): Forventningsfuld fredag eftermiddag.. Lirke nåle og løsne arbejde.. og på med den! Mohairy er nu flyveklar - og jeg frydes over resultatet :-)   Og fryse-tricket? Hvad skal jeg sige.. Ved en enkelt prøvning (på-med-trøje-søn-tager-billeder-og-af-igen) fandt der fældning sted.. H...

Strik fuld af pep

Så kastede jeg mig ud i Charlotte Kaaes halsvarmer Dhaniya  - til Maria, min skønne steddatter. Den er SÅ dejlig at strikke! Men jeg er jo også fan af Filcolanas Peruvian Highland Wool - og jeg har meget af det liggende i forskellige farver - og så er jeg fuld af beundring for Charlotte Kaae og hendes designs. Det er altid fascinerende, at se mønster og stemninger springe ud af farver og farvekombinationer :-) Og denne jeg har kreeret her - er da fuld af pep! Passer perfekt til tjekket pige på 17 :-) Men kuglerne... Der gik jeg i stå.. Jeg er mange ting - men jeg er ikke en tålmodigheds-strikker. Og de strikkede kugler krævede lidt mere end, hvad jeg lige kunne se mig ud af. Efter tre kugler indså jeg, at jeg måtte hitte på en alternativ (og mere overskuelig) måde, at skabe denne fantastiske kugle-kant som Charlotte har på sit design. Og jeg fandt da også en løsning, der virker for mig, selvom den æstetisk nok ikke kan måle sig med Charlottes strikkede kugler :-) Je...