Gå videre til hovedindholdet

Om hvordan der kan gå lang tid før man lurer den

Har siden jeg selv startede på et hæklet tæppet, mange gange undret mig over alle dem, der sådan bare lige hækler et tæppe - og får det færdigt.. Blog-land er fyldt med færdige hæklede tæpper! Og jeg har været igang med olde-firkanter i langt over et år og sidder med noget, der dårlig nok kan anvendes som barnevognstæppe (hvilket jeg heller ikke ligefrem har brug for..)

Men så en dag - forleden dag - så lurede jeg tricket og hækler nu løs, med fornyet håb :-)

Se nu bare her:
Hæklede firkanter (langmodige...):

Hæklede firkanter (rare og rappe):

Og her  - tricket afsløret:

Som du nok kan se, bliver der mere tæppe, meget hurtigere, når man lægger bomuldsgarnet dobbelt og folder det om en hæklenål nr. stor :-) Det tog mig lang tid - men jeg tror at jeg nu har luret den!

Og jeg tror, at jeg en dag får et tæppe hæklet færdigt. Og mikro-tæppet.. Dets videre forløb er endnu ukendt..

Kommentarer

  1. Det er så fedt når man får luret teknikken og fiduserne af :-) Jeg har siddet næsten hele dagen og forsøgt mig med Crocodile Stitch via you tube, men nu er det lykkedes , så kan godt følge dig. den er i øvrigt fin din "nye" lap, den anvender jeg også til mit evigheds projekt tæppe .

    SvarSlet
  2. Hvor smart! Jeg havde ikke lige luret den, så tak for tippet!

    SvarSlet
  3. Ja mit tog 5 år... men her flere år senere betyder den tid intet i forhold til hvor skønt tæppet blev.

    SvarSlet
  4. Kan jeg lokke dig til at sende mig en mail?
    theas.post @ gmail.com

    ;)

    SvarSlet
  5. Jeg kan desværre ikke hækle, men det lyder som om du har fundet en god teknik.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Strikketøjet der så gerne ville strikkes fri af pindene

Det går fremad, selvom tiden er knap til dette som jeg elsker mest at foretage mig.. Poncho Fall vers. 2.0 gør sig til, og glæder sig til at møde livet udenfor huset. Hovedtanken bag Poncho Fall designet er, at man ikke  skal fanges og fastholdes i masser af strik og med arme der er totalt u-funktionsdygtige - som man typisk gør i traditionelle ponchoer. Nej, i denne har man stadig arme og kan dermed både have en overjakke på, tage en taske på skulderen og holde én i hånden, uden man får spat af konstant af forsøge at finde liv og bevægelsesfrihed. For at kunne frede det frie menneskes ret til armbevægelser, stopper jeg op et stykke efter skuldersømmen er lavet, og strikker resten frem og tilbage - først forstykke og siden bagstykke. Og selvom den jo så er åben i siderne, så fungerer det super optimalt - man får alt det gode fra en poncho, men ingen klaustrofobi. Når jeg deler arbejdet, betyder det også at der må være kanter på hver side af begge stykker. I Poncho Fall v...

Frisk fra fryseren

Der er meget at være glad for. Der er fx fredag og familie. Gode venner og dejlig musik. Visheden om to kommende dase-dage - og så selvfølgelig: Et færdigt værk :-) Min Sarte Cecilia aka Mohairy er færdig - frisk fra fryseren! (Den kom lige til at ligge lidt længe som næsten-færdig. Før nu, altså :-). Jeg lukkede Mohairy af onsdag aften: Puttede den i posen ( Ja - jeg sagde jo jeg ville gøre det! ): Lagde den i fryseren (oh yes!), til hvile mellem frossent grønt og æblemos: Hentede Mohairy ud af fryseren - iskold - torsdag aften. Nu skulle der hæftes ender: Så lidt håndvask i luksussæbe (fra Rasmilla Garn) og en net udspænding over tørrestativet (nu sent torsdag aften): Forventningsfuld fredag eftermiddag.. Lirke nåle og løsne arbejde.. og på med den! Mohairy er nu flyveklar - og jeg frydes over resultatet :-)   Og fryse-tricket? Hvad skal jeg sige.. Ved en enkelt prøvning (på-med-trøje-søn-tager-billeder-og-af-igen) fandt der fældning sted.. H...

Strik fuld af pep

Så kastede jeg mig ud i Charlotte Kaaes halsvarmer Dhaniya  - til Maria, min skønne steddatter. Den er SÅ dejlig at strikke! Men jeg er jo også fan af Filcolanas Peruvian Highland Wool - og jeg har meget af det liggende i forskellige farver - og så er jeg fuld af beundring for Charlotte Kaae og hendes designs. Det er altid fascinerende, at se mønster og stemninger springe ud af farver og farvekombinationer :-) Og denne jeg har kreeret her - er da fuld af pep! Passer perfekt til tjekket pige på 17 :-) Men kuglerne... Der gik jeg i stå.. Jeg er mange ting - men jeg er ikke en tålmodigheds-strikker. Og de strikkede kugler krævede lidt mere end, hvad jeg lige kunne se mig ud af. Efter tre kugler indså jeg, at jeg måtte hitte på en alternativ (og mere overskuelig) måde, at skabe denne fantastiske kugle-kant som Charlotte har på sit design. Og jeg fandt da også en løsning, der virker for mig, selvom den æstetisk nok ikke kan måle sig med Charlottes strikkede kugler :-) Je...