Gå videre til hovedindholdet

Søndags-opgaver

Tiden drukner i arbejdsliv, istandsættelse og flytte-spekulationer.. Alligevel formår jeg at nyde nuet, når det er der. Som i går, hvor det lykkedes mig at redde en oprindelig vindueskarm og annullere 'truslen' om en ny :-) Når et hus skal gennemgå så meget istandsættelse og fornyelse, er det vigtigt at bevare det, der kan bevares. Mit hus er bygget i 1936. Og det må gerne anes :-)

Så træet genopstod under den genstridige belægning, der trægt overgav sig for hobbykniv og spartel.

I dag er der følgende opgaver: et hus, hvor alt skal gøres, en lejlighed, der bør rengøres, vasketøj i bunker, indkøbsliste, der gerne vil indfries, rod på loftet, flyttekasser i tusindtal, der skal placeres strategisk i lejligheden, så de kan fyldes uden at fylde (!), en liste, der skal laves, over alt det papir-praktiske, der skal fikses /huskes ved flytningen, en dreng der kommer hjem og skal 'nurses', et strikketøj, der lokker, et hækleprojekt, der jo skal gennemføres, og..
..Måske er det det. Nå nej, der er også aftensmaden, der skal laves..

Klokken er nu halv tolv, formiddag. Hvornår mon jeg er færdig?

Kommentarer

  1. Ih du godeste sikke et program du har. Jeg vil foreslå dig at gemme vasketøjet til i morgen, sætte drengen, der skal nusses til at pakke ting ned og ringe efter en pizza eller lignende til aftensmad.
    Måske kan der så blive tid til en hyggestund til sidst med strikke eller hækleprojektet og måske til at se en god film sammen med drengen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvilket fantastisk råd! Tak :-) Jeg vil lade mig kraftigt inspirere

      Slet
  2. Jeg bliver da helt træt bare af at læse listen! Flot vindueskarm I finder frem.

    SvarSlet
  3. Jeg er sikker på du når det der skal nås :)) hvis ikke, er der endnu en dag i morgen!
    God arbejdslyst!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo tak :-) Der er jo fem friske uger, før flyttebilen kommer :-)

      Slet
  4. Jeg blev helt forpustet.... Pas nu på dig.....

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Bagsiden

Efter at have læst Signest indlæg forleden, tænkte jeg over det der med bagsiden af strik.. For jeg har nemlig også fået at vide, at når der strikkes fler-farve-strik, så skal bagsiden være lige så smuk som forsiden. Jeg har fået det fortalt at min norske svigermor, der jo som norsk kvinde har haft pinde, uld og fler-farve-strik mellem fingrene fra barnsben. Mindste-manden  har fået en ny gense fra hans norske sted-farmor (og denne er selvfølgelig også et mesterværk!). Og den har hængt på ham siden han fik den i julen :-) Og også på denne ser jeg jo tydeligt svigermors ord i praksis: Her er ikke tale om hæftede eller snoede tråde på bagsiden! Her er tale om tråde, der lægger sig perfekt i arbejdet :-) Hun er simpelthen en mester :-) Jeg forsøger selv at efterleve 'reglen'. Men jeg er mange år bagud, i forhold til at nå ovenstående standard.. Til gengæld har jeg lagt mærke til, at der i de norske mønstre sjældent er mange masker mellem farveskiftene og det er jo

Hyldest til hjorten

Fik reddet advents-hyggen med et effektivt butiksbesøg i formiddags. Og på et split-sekund var adventskrans, clementiner og figen-guf på bordet. Kom an jul! For jeg har lister at arbejde med og intet kan slå mig ud. Vi når det! Vi hylder hjorten i år (og elgen!). Og det er sort og hvid og sølv... for nu, altså og kun på adventskransen! For så snart jeg får jule-kasserne ned fra loftet, trænger alle de smukke farver sig på. Og de skal pryde og glimte i mine vinduer, som kugler og prismer og kræmmerhuse. Jeg har fået et særligt forhold til hjorte, siden i sommers. Da fik vi nemlig My til familien. Og hun ligner i langt højere grad en dværghjort end en dværg-pincher! Døm selv: Og hun er naturligvis i hjemmestrik - blød dejlig uld, til en temmelig kuldskær dværghjort. Det passer godt sammen :-) (Hun har den altså kun på udenfor :-) Glædelig dejlig 1. søndag i advent til alle jer i blogland.

Poncho Sweater - Gray Designs

Jeg kom i mål med min Poncho Sweater! Og jeg elsker den. Dens lethed, blødhed og rummelighed. Og at det lykkedes, at skabe en poncho, hvor armene kan bevæge sig - og stadig holdes varme.. Den er strikket i én tråd Rasmilla Luksusgarn og én tråd Mohair på pind 5. Begge garner, som det synes, er Mørk Grå. Den er nem at strikke, der er bare mange masker, der skal strikkes :-) Den strikkede model på billederne her er i str. S, og den målet 60 cm midt for (ja,og midt bag også). Man kan løfte sine arme mere end til vandret, før ponchoen løftes forneden :-) Jeg forventer at få skrevet opskriften ren - og hermed også lave en str. M og L - indenfor ikke alt for længe.