Gå videre til hovedindholdet

Mohair og luksus

Rigtig mange har været i Netto og købe Mere Feminin Strik. Langt de fleste af dem, har valgt at strikke Cecilia i farven som opskriften byder. En pæn stor del af dem har været i Sommerfuglen for at købe garnet... Derfor var der ikke noget tilbage, da min vej svingede forbi i går :-)

Det gjorde ikke så meget - for så købte jeg bare nogen andre ting, og fór så rask videre ud i byen. For mohair til Cecilia skulle jeg have indkøbt til weekenden.. Og det fik jeg :-)


Farven er perfekt! Og bedre end Nude fra Permin, som jeg synes er lige lovlig rosa (dén fra opskriften). Garnet blev shoppet hos Strikkeboden i Fiolstræde.

Projektet kræver en del maskemarkører, så jeg måtte supplere min beholdning (igen igen).. Denne gang fik jeg produceret i lidt tøse-farver, både fordi de er lækre og fordi det var en god dag at gøre dét på.


(Faktisk kammede min aften lidt over med perler-i-kæder-produktion.. men det er en helt anden snak..)

Jeg fik min dag i går..
..præcis som jeg ønskede den :-) Med systemet godt tanket op med piller og et smut forbi kiropraktoren, var jeg mere end klar til frokost på Europa, i fantastisk selskab med min sister sister. Og hvilken herlig eftermiddag vi fik.. Vi gør det for lidt (ikke det med at ses - men dét med at mødes i byen) - så der er faldet gensidige løfter om, at vi fremover må gøre det oftere.

Det er jo altså noget andet, end når vi er sammen omgivet af mænd, hunde og børn, og når vi selv skal fikse lækkerierne fra egne køkkener.

At mødes til frokost i byen og snakke og shoppe og drøfte modetøj, sammen med sin biologiske og sjælemæssige halvpart, uden forstyrrelser og afbrydelser.. Det er luksus!


Kommentarer

  1. Det ser ualmindeligt lovende ud....
    Fede maskemarkører! Der er sådan lidt perlekæde-elegance over dem.
    Men tænk, at Netto kunne tømme Sommerfuglen for mohair....

    SvarSlet
  2. Det lyder som en skøn bytur - søstre er noget ganske, ganske særligt!
    Godt du fik dit garn - og vel allerbedst at du kan komme omkring og lave andet end at have ondt i ryggen. Stort tillykke med det.

    SvarSlet
  3. @Christunte: Ja, at tænke sig :-) Jeg tror ikke de er kede af det, derinde hos Sommerfuglen :-) Og tak for ros til maskemarkørerne. Og ja, de er lidt perle-kæde-lirede :-)

    @Kirsten: Ja, søstre.. Jeg ved ikke, hvor jeg ville være uden min! Vi er tæt tæt forbundne og den vigtigste familie for hinanden.. Og så griner vi kæmpe-godt sammen :-)

    SvarSlet
  4. Godt at høre du er kommet på benene igen :)
    Jeg sad så sent som i dag og tænkte om jeg skulle igang med en Cecilia som næste projekt - jeg får se.
    Det er en smuk farve du har valgt og jeg tror den er rigtig sjov at strikke, så det kan kun blive godt.
    Rigtig god weekend :))

    SvarSlet
  5. Garnet til din kommende Cecilie ser super lækkert og blødt ud og med dine nye maskemarkører bliver det da det vildeste luksus-strik :-D Lyder om en super tur med søster ;o)
    Kh Karen

    SvarSlet
  6. Ja - det er luksus-strik, på alle måder :-) Farver og perler er en ren nydelse og der er masser af mønster /lace og udfordringer! Lige som jeg elsker det :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Bagsiden

Efter at have læst Signest indlæg forleden, tænkte jeg over det der med bagsiden af strik.. For jeg har nemlig også fået at vide, at når der strikkes fler-farve-strik, så skal bagsiden være lige så smuk som forsiden. Jeg har fået det fortalt at min norske svigermor, der jo som norsk kvinde har haft pinde, uld og fler-farve-strik mellem fingrene fra barnsben. Mindste-manden  har fået en ny gense fra hans norske sted-farmor (og denne er selvfølgelig også et mesterværk!). Og den har hængt på ham siden han fik den i julen :-) Og også på denne ser jeg jo tydeligt svigermors ord i praksis: Her er ikke tale om hæftede eller snoede tråde på bagsiden! Her er tale om tråde, der lægger sig perfekt i arbejdet :-) Hun er simpelthen en mester :-) Jeg forsøger selv at efterleve 'reglen'. Men jeg er mange år bagud, i forhold til at nå ovenstående standard.. Til gengæld har jeg lagt mærke til, at der i de norske mønstre sjældent er mange masker mellem farveskiftene og det er jo

Poncho Sweater - Gray Designs

Jeg kom i mål med min Poncho Sweater! Og jeg elsker den. Dens lethed, blødhed og rummelighed. Og at det lykkedes, at skabe en poncho, hvor armene kan bevæge sig - og stadig holdes varme.. Den er strikket i én tråd Rasmilla Luksusgarn og én tråd Mohair på pind 5. Begge garner, som det synes, er Mørk Grå. Den er nem at strikke, der er bare mange masker, der skal strikkes :-) Den strikkede model på billederne her er i str. S, og den målet 60 cm midt for (ja,og midt bag også). Man kan løfte sine arme mere end til vandret, før ponchoen løftes forneden :-) Jeg forventer at få skrevet opskriften ren - og hermed også lave en str. M og L - indenfor ikke alt for længe.

Hyldest til hjorten

Fik reddet advents-hyggen med et effektivt butiksbesøg i formiddags. Og på et split-sekund var adventskrans, clementiner og figen-guf på bordet. Kom an jul! For jeg har lister at arbejde med og intet kan slå mig ud. Vi når det! Vi hylder hjorten i år (og elgen!). Og det er sort og hvid og sølv... for nu, altså og kun på adventskransen! For så snart jeg får jule-kasserne ned fra loftet, trænger alle de smukke farver sig på. Og de skal pryde og glimte i mine vinduer, som kugler og prismer og kræmmerhuse. Jeg har fået et særligt forhold til hjorte, siden i sommers. Da fik vi nemlig My til familien. Og hun ligner i langt højere grad en dværghjort end en dværg-pincher! Døm selv: Og hun er naturligvis i hjemmestrik - blød dejlig uld, til en temmelig kuldskær dværghjort. Det passer godt sammen :-) (Hun har den altså kun på udenfor :-) Glædelig dejlig 1. søndag i advent til alle jer i blogland.