Jeg har skrevet mindst 5 indlæg i mit hoved, den seneste uge. De er aldrig nået på bloggen, for hænderne har haft for travlt, med lækkert garn og projekter :-) Uhh, hvor jeg fik snoldet hos Rasmilla sidste lørdag! Det var som at have fødselsdag to gange i år. Først lykken ved et gavekort til Rasmilla og alle drømmene om, hvad der skulle købes og hvilke projekter man skulle kaste sig over. Og så nogle uger efter, at stå der rigtigt og lade lysten og idéerne og iveren finde alt det lækre frem og få det hele med hjem i en pose :-) Jeg fik mig lidt lækkert Arwetta: Og jeg gik straks igang samme eftermiddag, med et par dugfriske pulsvarmere /halvvanter, til de kolde vinde, der er på vej: Eget design (regnearket kan bruges til mange gode ting, udover de evindelige tidsplaner, jeg normalt udarbejder i ugedagenes lyse timer..) Ud over designet til disse, lavede jeg to mere dagen efter.. Foto følger af de færdige halv-vanter. For færdige blev de efter to dage :-) Og så fik jeg mi...