Hos mig har vi en tradition til Nytår. Her skal vi altid lege 'det værste og det bedste'-legen. Med denne fejrer og runder vi det gamle år, før vi tager hul på det nye :-) Vi leger legen med dem vi fejrer nytåret med. 'Det værste og det bedste' er en god leg, hvor der i sagens natur bliver fortalt om godt og skidt. Og nogle gange om ulykkeligheder og lykke. Det er en måde, at gøre status på. Der bliver samlet op om året, der gik. Der bliver lagt oplevelser på hylder og der bliver skabt mening. Det er en god leg. Hvert år ved jeg, hvad der var det værste og, hvad der var det bedste. For det meste er der meget, der er det bedste. Og historierne, der deles om bordet, er både lette og tunge. Det kan være nære historier, der går tæt på, eller historier om små og fjerne ting, der alligevel gjorde en forskel. Og nogle gange er det meget følsomt. Jeg synes ikke man kan tale for meget om det gode. Rose, dele, takke og elske. Når man fortæller de andre ens udvalgte ...