Gå videre til hovedindholdet

Planer om en flad dag

Jeg har ca. fire dage om året, hvor jeg tillader mig selv, at vende ryggen til alt, hvad der har at gøre med: bør, skal, kan, må - og så slænger jeg mig bare.. De dage er flade dage.

Rodet i køkken-alrummet får være. Maden står til selvbetjening i køleskabet, for den øvrige del af familien. Hvis der er noget. For jeg køber ikke ind. Der bliver ikke gjort forberedelser til den kommende dag. Andre må lufte hundene, og jeg vasker ikke tøjet. Og der bliver ikke arbejdet efter arbejdsdagens ophør..
Der bliver ikke ordnet eller taget hensyn eller udøvet forkælelse.

På sådan en dag tillader jeg mig selv, at erkende og overgive mig til min udmattelse.
Sådan en dag kunne jeg godt bruge to af i træk. Lige nu.
Men jeg må vente.. Jeg må planlægge og måske kan jeg til-luske mig en enkelt én af dem. Måske på onsdag?
(Man må godt strikke på en flad dag, vil jeg gerne lige tilføje)

Hm... onsdag kunne blive alletiders perfekte flade dag :-)

Kommentarer

  1. huh .. sådan en flad dag har jeg bestilt 1. juledag.
    Der skal der simpelthen bare flades ud - HELT ud.
    :o)
    hilsen Mona

    SvarSlet
  2. Hvor er det godt, jeg kan godt li' din indstilling til "egentid" :0) Det er en af de positive ting ved at ha' voksne børn - mange flere flade dage :0) Og Ja, selvfølgelig må man strikke :O))

    SvarSlet
  3. Jeg ser tilbage og husker hvor værdsat de dage (eller blot timer) var, som man næsten aldrig kunne finde tid til. Hvor det bare var én selv der var i centrum.

    I dag har jeg det som Kirsten, voksne børn og meget mere egentid.. Så glæd dig de kommer.

    Jeg husker at nyde, men det er godt at få en reminder en gang imellem, så man værdsætter endnu mere.

    Jeg håber for dig at du kan slå en streg i sandet onsdag og nyde, med eller uden strikketøjet..

    SvarSlet
  4. Jeres kommentarer gør mig glad og stærk i troen på, at i morgen er min dag :-) Tak for det :-)

    SvarSlet
  5. Nogle gange trænger man bare så meget, og børn har rigtig, rigtig godt af nogle gange at skulle finde maden selv! Håber, du får en virkelig skøn dag.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Strikketøjet der så gerne ville strikkes fri af pindene

Det går fremad, selvom tiden er knap til dette som jeg elsker mest at foretage mig.. Poncho Fall vers. 2.0 gør sig til, og glæder sig til at møde livet udenfor huset. Hovedtanken bag Poncho Fall designet er, at man ikke  skal fanges og fastholdes i masser af strik og med arme der er totalt u-funktionsdygtige - som man typisk gør i traditionelle ponchoer. Nej, i denne har man stadig arme og kan dermed både have en overjakke på, tage en taske på skulderen og holde én i hånden, uden man får spat af konstant af forsøge at finde liv og bevægelsesfrihed. For at kunne frede det frie menneskes ret til armbevægelser, stopper jeg op et stykke efter skuldersømmen er lavet, og strikker resten frem og tilbage - først forstykke og siden bagstykke. Og selvom den jo så er åben i siderne, så fungerer det super optimalt - man får alt det gode fra en poncho, men ingen klaustrofobi. Når jeg deler arbejdet, betyder det også at der må være kanter på hver side af begge stykker. I Poncho Fall v...

Frisk fra fryseren

Der er meget at være glad for. Der er fx fredag og familie. Gode venner og dejlig musik. Visheden om to kommende dase-dage - og så selvfølgelig: Et færdigt værk :-) Min Sarte Cecilia aka Mohairy er færdig - frisk fra fryseren! (Den kom lige til at ligge lidt længe som næsten-færdig. Før nu, altså :-). Jeg lukkede Mohairy af onsdag aften: Puttede den i posen ( Ja - jeg sagde jo jeg ville gøre det! ): Lagde den i fryseren (oh yes!), til hvile mellem frossent grønt og æblemos: Hentede Mohairy ud af fryseren - iskold - torsdag aften. Nu skulle der hæftes ender: Så lidt håndvask i luksussæbe (fra Rasmilla Garn) og en net udspænding over tørrestativet (nu sent torsdag aften): Forventningsfuld fredag eftermiddag.. Lirke nåle og løsne arbejde.. og på med den! Mohairy er nu flyveklar - og jeg frydes over resultatet :-)   Og fryse-tricket? Hvad skal jeg sige.. Ved en enkelt prøvning (på-med-trøje-søn-tager-billeder-og-af-igen) fandt der fældning sted.. H...

Strik fuld af pep

Så kastede jeg mig ud i Charlotte Kaaes halsvarmer Dhaniya  - til Maria, min skønne steddatter. Den er SÅ dejlig at strikke! Men jeg er jo også fan af Filcolanas Peruvian Highland Wool - og jeg har meget af det liggende i forskellige farver - og så er jeg fuld af beundring for Charlotte Kaae og hendes designs. Det er altid fascinerende, at se mønster og stemninger springe ud af farver og farvekombinationer :-) Og denne jeg har kreeret her - er da fuld af pep! Passer perfekt til tjekket pige på 17 :-) Men kuglerne... Der gik jeg i stå.. Jeg er mange ting - men jeg er ikke en tålmodigheds-strikker. Og de strikkede kugler krævede lidt mere end, hvad jeg lige kunne se mig ud af. Efter tre kugler indså jeg, at jeg måtte hitte på en alternativ (og mere overskuelig) måde, at skabe denne fantastiske kugle-kant som Charlotte har på sit design. Og jeg fandt da også en løsning, der virker for mig, selvom den æstetisk nok ikke kan måle sig med Charlottes strikkede kugler :-) Je...